Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Stine Rex klar til 246 km i Athen: - Når det gør mest ondt, vil jeg minde mig selv om, at jeg gør det for børnenes skyld

Foto: Pia Beltoft

Stine Rex besøgte for få uger siden 5-årige Oliver og de andre indlagte på børneafdelingen på Aalborg Universitetshospital for at se hvilken forskel, legeheltene gør for dem. Nu har ultraløberen valgt selv at være 'helt' - hun er ambassadør for projektet.

Fredag morgen løber den aalborgensiske ultraløber et af verdens mest prestigefyldte løb, Spartathlon, i Grækenland. Drømmen er at stå øverst på podiet –og samle penge ind til Legeheltene.

Hun har nærmest løbet alle de løb, der overhovedet er værd at løbe både herhjemme og rundt omkring i verden – og endda vundet mange af dem.

Men for ultraløberen Stine Rex fra Aalborg er der alligevel ét løb, hvor hun mangler at stå øverst på podiet. Og det går hun efter nu – til Spartathlon, hvor hun skal løbe 246 kilometer fra Athen til Sparta.

- Jeg håber på at få et godt løb og have et smil på under hele turen. Men hvem drømmer ikke om at blive nummer et? Jeg drømmer da om at stå øverst oppe og vinke til dem alle sammen, siger Danmarks bedste ultraløber og tilføjer:

- Men jeg lover, at jeg nok skal være tilfreds med en 3. plads, siger hun.

Lige præcis dét her er noget, jeg hiver frem, når hverken hoved eller ben ikke gider mere.

Stine Rex

Hun er dog bevidst om, at hun konkurrerer mod verdens bedste ultraløbere. Mange af dem lever af deres sport og har ikke fuldtidsarbejde ved siden af ligesom Stine Rex, der er instruktør og koordinator i DGI Huset i Aalborg.

- Hvis jeg bliver nummer tre, er jeg glad. Bliver jeg nummer to, er jeg lykkelig. Ender jeg som nummer ét, er det fuldstændigt vanvittigt, siger det 42-årige løbetalent.

Stine Rex’ rekorder

  • Europæisk mester for kvinder i 48 timers løb
  • Nordisk mester for kvinder i 48 timers løb
  • Danmarksmester i 100 Miles på 15 timer og 10 minutter
  • Danmarksmester i 24 timers løb på 243,7 kilometer
  • Danmarksmester i 48 timers løb på 384,7 kilometer
  • Danmarksmester i 24 timers løb på løbebånd på 222,6 kilometer
  • Vandt Backyard som første danske kvinde
  • Vandt Ultrabalaton (217 km) i Ungarn som førte danske kvinde
  • Kvalificeret sig til Badwater Ultramarathon i USA (217 km) som første danske kvinde

Måtte udgå af Spartathlon

Stine Rex’ hidtil bedste placering er en 4. plads, som hun har opnået hele to gange. Sidste gang, hun deltog, måtte hun helt udgå på grund af dehydrering.

- Jeg ramte bare ikke dagen. Jeg havde ikke nok respekt for vejret, og jeg skulle have drukket og spist mere og haft en hat på (for at skærme mod solen, red.). Jeg tror faktisk, det er sundt at fejle, for så finder man ud af, at alt ikke er nemt og sætter mere pris på, når det lykkes, lyder det.

Selvom hun nu er mere fokuseret på at maksimere sin præstation, insisterer Stine Rex på at styre sin træning selv. Som hun altid har gjort.

Hun har fravalgt dygtige, dyre trænere, der ellers vil kunne lægge et minutiøst program for hende – det er vigtigere for hende at passe træningen ind i sin dagligdag. Blandt andet ved at løbe til og fra alle aktiviteter og aftaler.

VIDEO: Stine Rex kommer i mål til ny europæisk rekord i maj 2020:

- Når jeg er halvvejs, ved jeg, om jeg klarer den

De seneste måneder har Stine rex arbejdet målrettet hen imod Spartathlon, og træningen går efter planen.

- Jeg har fået lidt ekstra behandling for at få løsnet benene op. Og så har jeg trænet mindre og mindre, så jeg nu kun løber omkring halvdelen af det, jeg plejer, og løber sindssygt langsomt, så jeg ikke får pulsen op. Det skåner min krop og gør også, at jeg glæder mig til at komme ud og give den gas, fortæller Stine Rex, der normalt løber 1-2 timer hver dag.

Nervøsiteten er ved at indfinde sig hos aalborgenseren, der har stået øverst på podiet adskillige gange.

- Jeg er mere nervøs end til andre løb, fordi sidste gang udgik jeg ved 80 kilometer. Så min første glædesjubel bliver, når jeg passerer de 80 kilometer. Og igen når jeg har løbet halvdelen – 122 kilometer. Så ved jeg, om jeg klarer den, fortæller hun.

Ultraløbet Spartathlon

  • Spartathlons historie går tilbage til år 490 før Kristi fødsel.
  • Her løb budbringeren Pheidippides fra Athen til Sparta med anmodning om hjælp til krigen mod Perserne. I
  • 1983 genopstod hans bedrifter som officielt løb: 246 kilometer på under 36 timer - Spartathlon.
  • Spartathlon bliver afholdt i den olympiske ånd om fair play og venskab. Alle der kommer i mål i Sparta er vindere.
  • Præmien er en olivenkrans og en skål vand.
  • Distancen, terrænet og de hårde tidsgrænser har givet Spartathlon sit ry som verdens hårdeste ultraløb.


Kilde: Kuul.dk

Løber for Legeheltene

Selvom Stine Rex selv skal stå for at tage de tusindvis af skridt, hun tilbagelægger på ruten fra Athen til Sparta, så er hun alligevel ikke helt alene.

Med sig i tankerne har hun nemlig de syge børn på Aalborg Universitetshospital og deres venner, Legeheltene – som Stine Rex netop er blevet ambassadør for.

Legeheltene er voksne, der kommer og underholder børnene med leg og sjov, mens de er indlagt – så tiden og smerterne kan glemmes for en stund.

Et projekt, der lægger Stine Rex hjerte nært, og som hun derfor har valgt at samle ind til under sin deltagelse i Spartathlon.

Det er så fedt at have hele min familie med derned. Hvis jeg vinder, så fester vi for vildt!

Stine Rex, Ultraløber

- På et eller andet tidspunkt holder man jo op med at gøre det, fordi man synes, det er fedt at få en præmie. Så har jeg brug for noget, der er lidt vildere. Og lige præcis dét her er noget, jeg hiver frem, når hverken hoved eller ben ikke gider mere. Så vil jeg tænke på det kæmpestore stykke arbejde, Legeheltene gør, siger hun.

Både før og under løbet kan man donere penge til Legeheltene, hvis man som seer ønsker at støtte det gode formål.

- Jeg har en drøm om, at jeg kan være med til at indsamle dobbelt så mange penge som ellers ind til dem, ved at deltage i Spartathlon, så selvfølgelig gør jeg det, lyder det fra Stine Rex.

VIDEO: Se Stine Rex besøge Legeheltene på Aalborg Universitetshospital:

Vundet adskillige løb

At gå efter sejren er ikke fremmed for Stine Rex. Hun har blandt andet vundet sølv til EM, sat fire Danmarksrekorder, en europæisk og en nordisk rekord samt vundet Ultrabalaton og Mors 100miles.

Senest fulgte vi hende her på TV2 Nord, da hun satte dansk rekord i 24 timers løb i Fårup Sommerland og europæisk rekord i 48 timers løb på løbebånd i Aalborg Zoo.

VIDEO: Se Stine Rex sætte rekord i Aalborg Zoo i juni 2021:

Udsigten til sejr ser også fornuftig ud, når man spørger Stines mand og træner, Dan Kristensen.

- Det her løb Spartathlon er hendes lille dæmon, der ikke er blevet besejret – det er den lille ting, der mangler, siger han.

Han tror på, at Stine kan stå øverst på podiet, når hun har tilbagelagt de 246 kilometer og kommer i mål lørdag formiddag.

Både Dan Kristensen, parrets to børn Emil og Emma på 10 år og Stines svigermor skal med til Grækenland.

Dan står for forplejningen af Stine undervejs, mens svigermor passer børnene, indtil Stine kommer i mål. Så fejrer familien resultatet sammen.

- Det er så fedt at have hele min familie med derned. Hvis jeg vinder, så fester vi for vildt!

Følg Stine Rex direkte på TV2 Nord Salto

  • TV2 Nords reporter Pia Beltoft og fotograf Bruno Stagsted følger Stine Rex under hele Spartathlon.
  • Vi sender løbende opdateringer i 'Nyhedssløjfen' på TV2 Nord Salto, i vores 19.30-nyheder torsdag 23. september, fredag 24. september og lørdag 25. september samt på Facebook og tv2nord.dk.
  • Hvis du ønsker at sende en hilsen til Stine Rex, kan du gøre det på: pins@tv2nord.dk - så bringer vi din besked videre.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Knap et år efter storbranden i møbelfabrikken Getama, overtager et fynsk firma møbelkollektionen.

Knap et år efter, at store flammer åd af møbelfabrikken Getama i Gedsted i Vesthimmerland, fortæller møbelproducenten Carl Hansen & Søn i en pressemeddelelse, at firmaet har overtaget størstedelen af Gatemas møbelkollektion.

Det var 9. februar sidste år, møbelfabrikken brændte. En af bygningerne blev totalskadet og en stor del af produktionsdelen brændte ned.

Brandrapporten og politiet slog efter omfattende undersøgelser fast, at der var tale om uheldige omstændigheder, og at det efter alt at dømme var elinstallationer, der satte gang i branden.

Getama blev grundlagt i 1899, og siden 1960'erne har den haft hjemme på Holmmarksvej i Gedsted.

Virksomheden har i mere end 100 år produceret designmøbler fra blandt andet Wegner, så det er en produktion til mange millioner, der blev ødelagt i flammerne.

Madrasproduktionen og polsterværkstedet skal stadig have til huse i Gedsted.

Carl Hansen & Søn er en fynsk virksomhed, der har mere end 300 ansatte.


Billederne chokerer: Busserne kører med disse dæk om vinteren

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Et nyt lovforslag fra regeringen vil dog skærpe kravene for kørsel i sne, sjap og is.

På Aalborg Busterminal, vækker billederne af dækkene på busserne forargelse blandt passagerne.

- Det ser ikke godt ud. Det gør det ikke. Det er for dårligt det der, konstaterer John Olesen, da han ser billederne.

- Det ser jo ikke ud som om, at de lige frem er i mega god stand, når man kigger på det her, stemmer Daniel Clifton, i.

- Når jeg ser på de billeder her, så synes jeg, at det er lidt ærgerligt at se, at de kan være så slidte, og stadig godt må køre, konstaterer Kenneth Lohse.

Billederne er taget af dækkene på den bus, der i sidste uges snevejr kørte galt og endte i grøften.

'Det er ikke ulovligt'

Snevejr og glatføre har gennem årene flere gange fået de nordjyske busser på afveje, og særlige regler for bussers dækmønster, kan spille en rolle, mener dækbranchen.

- Jeg står med et dæk her, som de fleste nok kan se, er slidt, hvilket det også er, men det er faktisk ikke ulovligt, påpeger Volker Nitz, der er direktør for Dækbranchen Danmark.

Det er dette dæk Volker Nitz taler om.

For busser gælder det nemlig, at dækmønsteret blot skal være én millimeter dybt.

- Det er meget muligt, at man har de rigtige dæk på med den rigtige mærkning, med den rigtige gummiblanding til vinterføret, men hvis man kører med nedslidte dæk ind i vinterhalvåret, så har vi et væsentligt dårligere grundlag for at stå fast på vejene, forklarer direktøren.

'Svært at gøre andet'

Hos Nordjyllands Trafikselskab gør billederne af bussens dæk også indtryk.

- Lige umiddelbart så ser det her ikke kønt ud, konstaterer Erik Frederiksen, der er driftschef hos Nordjyllands Trafikselskab.

Ville du føle dig sikker med de her dæk?

- Jeg skal passe på at gøre mig til ekspert i dæk, og derfor vil jeg tage dialogen med vognmanden om de her dæk og sikre mig, at de efterlever reglerne, og hvis ikke de gør det, så skal vi have sikret os, at det kommer til at ske, siger driftschefen.

Som reglerne er nu, følger Nordjyllands Trafikselskab alle de anbefalinger, der er for vinterkørsel.

- Jeg synes, at når man følger eksperternes rådgivning på området, så er det svært at gøre andet, så selvfølgelig tager vi deres sikkerhed alvorligt netop ved at følge den rådgivning, der er på området.

Nyt forslag fra regeringen

Et nyt lovforslag fra regeringen vil dog skærpe kravene for kørsel i sne, sjap og is.

- Vi hilser velkommen at man vil præcisere færdselsloven, så der vil være krav om, at man kører med det der hedder egnede dæk til føret, pointerer Volker Nitz.

Samtidig vil lovforslaget stille nye krav til dybden på dækmønsteret for busser og lastbiler.


Mystiske sten er dukket op i flere nordjyske byer: Her er forklaringen

Foto: Bo Storm Madsen/TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det er Nordjyllands Kystmuseum, der har stået bag forslagene til, hvem af ofrene for nazismen, der skulle placeres en snublesten for.

På en række ganske almindelige fortov i Skagen, Sæby og Frederikshavn er der nedlagt små firkantede messing-plader mellem de normale fliser og fortov.

Det er de såkaldte snublesten, der er vidnesbyrd om dem, der betalte den højeste pris som ofre for nazisternes forbrydelser under besættelsen.

Nordjyllands Kystmuseum står sammen med Melsen Fonden bag et projekt, hvor der nu er nedlagt syv snublesten i Kommunen – en i Skagen, en i Sæby og fem i Frederikshavn til minde om ofre for nazismen.

Det var den tyske kunstner Günter Demnig, der tilbage i midten af 1990’erne fandt på at lægge snublestenene som markeringer der hvor ofre for nazisterne boede eller sidst var set i live. Siden er der kommet flere end 100.000 snublesten til i en række forskellige europæiske lande.

Det er Nordjyllands Kystmuseum, der har stået bag forslagene til, hvem af ofrene for nazismen i den nuværende Frederikshavn Kommune, der skulle placeres en snublesten for.

- Vi har valgt at fokusere på personer, der har mistet livet under besættelsen – det vil sige fra den niende april 1940 til den femte maj 1945, fortæller formidlingsinspektør ved Nordjyllands Kystmuseum Anders Tøttrup Nielsen.  

Disse nordjyder er valgt 

I Frederikshavn er der for eksempel lagt sten til minde om Børge Johannes Fedders, der blev født i 1921 og boede på Gl. Kongevej 20. Han var skibsbygger, men han var også modstandsmand og var en aften i marts 1945 i gang med en våbeninstruktion, der blev afbrudt af en tysk razzia.

Børge Johannes Fedders forsøgte at flygte, men han var i ført en lys cottoncoat og var derfor let at se, selvom det var mørkt. Han blev skudt, da han forsøgte at krydse jernbanen tæt ved sit hjem og døde senere samme nat på sygehuset i Frederikshavn.

Hør mere om Børge herunder:

En af de andre, der er lagt en snublesten for i Frederikshavn er Oluf Henry Pedersen. Han blev født i 1914 og var guldsmed, men desuden modstandsmand i den såkaldte Stokholmkolonnen og blev såret under en ildkamp ved Boleje i nærheden af Lendum i forbindelse med en våbentransport. Han var dog ikke dødeligt såret, men blev af de tyske soldater efterladt uden den nødvendige lægehjælp på marinelazarettet på Bangsbostrand Skole, hvorefter han døde på selve befrielsesdagen den femte maj. 

'Vi må aldrig lade det ske igen'

For Nordjyllands Kystmuseum er håbet med de syv snublesten at gøre historien om besættelsen og nazisternes forbrydelser ekstra nærværende for både borgerne og gæsterne i de nordjyske byer.

- At man kommer i tanke om, at nazismens ofre altså boede de samme steder, som vi gør i dag, og at det kan godt ske igen. Så det er også for at minde os om, at vi aldrig må lade det ske igen, siger formidlingsinspektør ved Nordjyllands Kystmuseum Anders Tøttrup Nielsen

På Nordjyllands Kystmuseums hjemmeside kan du læse om alle de syv nordjyder der er lagt snublesten til minde om.


Da lille nordjysk virksomhed blev bestjålet, gik byen sammen for at hjælpe

Foto: (Privatfoto)

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

I forbindelse med arbejdet blev virksomhedens stillads til 6000 kroner stjålet, og det fik ejeren til at efterlyse det i den lokale gruppe på Facebook.

- 6000 kroner betyder meget for mig og min virksomhed, lyder det fra Martin Kristensen.

Han er manden bag virksomheden 'Mk-træskulpturer med motorsav', som blandt andet laver træskulpturer til byer og private hjem.

Hans seneste opgave var at lave en træskulptur i Vrensted for 'Kunsthåndværk I Vrensted'. Her stod der nemlig et gammelt og vissent kastanjetræ, og derfor ville man have en skulptur af stubben i stedet.

Men i forbindelse med arbejdet blev hans stillads til 6000 kroner stjålet, og det fik ham til at efterlyse det i den lokale gruppe på Facebook.

Foto: (Privatfoto)

Byen samlede ind

Martin Kristensens opslag fik hurtigt opmærksomhed fra byens borgere. Kort efter kom en borger ham til undsætning med et stillads, han kunne bruge til at gøre figuren færdig.

- Der gik 15-20 minutter, efter jeg lavede opslaget, og det er jo netop, hvad man kan i sådan nogle byer som Vrensted, siger Martin Kristensen.

Udover et leveret stillads modtog han også en besked fra en borger, der spurgte, om han måtte lave en indsamling til nye stilladser.

- På under 24 timer var pengene samlet sammen, og pengene er allerede overført til mig, så jeg kan få købt nye stilladser. Det er jeg meget rørt over, konstaterer han.


Lokomotivfører så et lysglimt: Så skete katastrofen

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Havarikommisionen har fastslået omstændighederne omkring et dødsfald, hvor 57-årig mand mistede livet efter at være blevet påkørt af toget.

5. februar sidste år mistede en 57-årig mand livet på togskinnerne på Thisted Station. Dengang vurderede politiet, at der sandsynligvis var tale om et falduheld og ikke et selvmord.

Havarikommissionen har efterfølgende undersøgt omstændighederne og er kommet frem til samme konklusion, viser en rapport om hændelsen.

- På baggrund af vidneudsagn vurderede Havarikommissionen, at afdøde, med stor sandsynlighed, var alkoholpåvirket på ulykkestidspunktet, skriver Havarikommisionen i rapporten.

Det fremgår af rapporten, at den 57-årige mand, som var fra Aalborg, var ankommet til Thisted Station med bus, og efter 10 minutters ventetid var det planen, at han skulle videre med en anden bus.

På tidspunktet for den ulykkelige hændelse, omkring klokken 19.35, var det ifølge rapporten mørkt, og der var nedbør i form af let sne og slud.

Et lysglimt på sporet

Ulykken skete, da et tog satte i gang klokken 19.35.

- Toget var netop igangsat fra spor 1 på Thisted Station, da lokomotivføreren lige før enden af perronen så et kort lysglimt nede fra sporet. Umiddelbart efter hørte lokomotivføreren et bump og indledte straks en bremsning, skriver Havaristyrelsen i rapporten.

Man vurderer, at det omtalte lysglimt stammer fra den 57-årige mands mobiltelefon, som blev fundet sammen med ham.

Havaristyrelsen vil ikke foretage yderligere undersøgelser i sagen.

- Efter gennemførelse af indledende undersøgelser og evaluering af de tilgængelige data er Havarikommissionen nået til den konklusion, at yderligere undersøgelser ikke vil lede til sikkerhedsanbefalinger af forebyggende karakter, eller vil afdække forhold af væsentlig betydning for jernbanesikkerheden, skriver styrelsen.