Stor teatersæson: Aalborg Teater med flest besøgende i 10 år
Foto: Hedegaard
Malene Hey på scenen på Aalborg Teater for at fortælle sin dramatiske historie.
Teatersæsonen 2018/2019 blev god for Aalborg Teater, der havde flere besøgende i teateret, end de har haft i 10 år.
Titler som 'West Side Story' og 'Et Juleeventyr' formåede i det forgangne år at lokke mange mennesker i Aalborg Teater.
Hele 92.000 lagde vejen forbi, og det er flere teatergængere end Aalborg Teater har set i 10 år.
Det meddeler Aalborg Teater i en pressemeddelelse.
- Vi er naturligvis meget glade for den store interesse og tilstrømning til alle vores forestillinger i løbet af sæsonen, fortæller H.C. Gimbel, der er økonomi- og souschef ved Aalborg Teater.
Udover de førnævnte titler, så har det også været opsætninger som 'Fyrtøjet' og 'Et dukkehjem', der har trukket mange i teateret.
- Vi er naturligvis spændte på om, vi også i den kommende sæson kan leve op til denne succes, hvilket vi naturligvis håber ikke mindst med det store og brede udvalg af forestillinger vi har at tilbyde det nordjyske teaterpublikum i sæsonen 2019/2020, fortæller H.C. Gimbel.