Stranden er rykket ind i Nordkraft
Når det danske sommervejr viser sig fra sin sædvanlig temmelig ustadige side, så er der i øjeblikket trøst at hente i Nordkraft i Aalborg
Det halv-dårlige sommervejr er ingen hindring for at hygge sig i strandsandet, hvis du går indenfor i Nordkraft.
Der er sommer og strand stemning i Nordkraft i denne tid. Den gamle kedelhal er omdannet til et sandt ferieparadis, hvor der både er mulighed for sand mellem tæerne for børnene og en rolig stund for de voksne
På gulvet er ikke mindre end 30 tons sand strøet ud, og liggestole og strandlegetøj sørger for den rette stemning
Costa Del Nordkraft skal i det hele taget gerne være med til at bringe sommerlivet i byen
- Det er et tilbud til alle om at komme og hygge sig på stranden indendørs i en tid, hvor sommervejret ikke er så godt, siger Julie Vinding Bengtson fra Nordkraft Event.
Børnene kan lege frit på den indendørs strand i omgivelser, der kombinerer det bynære med afslappende feriestemning
- Det er rart, at der er også er sådan nogle tilbud i byen, og at man ikke er nødt til at søge væk for at få sand mellem tæerne, siger Lea Hyltoft fra Aalborg.
Alle dage er der aktiviteter og underholdning for hele familien, og om aftnenen er programmet tilpasset det voksne publikum.
- Om aftenen er der underholdning, film og musik, og der kommer til at ske noget i huset hele sommeren, forklarer Julie Vinding Bengtson.
Stranden i Nordkraft holder åbent frem til den 13. august.