SENESTE NYT:

Studerende på karrieremesse: - Rart at få et indblik i det virkelige liv

Najim Popalzi studerer til civilingeniør og besøgte tirsdag Karrieremessen i Gigantium, der har rekordmange virksomheder med i år.

120 virksomheder får tirsdag og onsdag besøg af op mod 4000 nyuddannede og studerende til årets Karrieremesse i Aalborg.

En af dem, der besøgte messen tirsdag, var Najim Popalzi, der er ved at uddanne sig til civilingeniør på Aalborg Universitet.

- Det betyder meget, fordi jeg er snart færdiguddannet, og det rart at få et indblik i, hvad man kan lave ude i det virkelige liv, siger han.

quote Det kan være svært for de studerende at skabe netværk til virksomhederne, men det får de mulighed for her

Tinne Tranum, projektleder, Aalborg Universitet

To messer med ét smæk

Karrieremessen holdes normalt i marts, men det kunne ikke lade sig gøre på grund af corona. Derfor havde man slået pjalterne sammen med en anden messe, DSE Messen, der er for folk indenfor it og tech-branchen. Resultatet blev en rekordlang liste af virksomheder.

- Nu prøver vi at spille hinanden gode med de virksomheder, som vi kan tiltrække hver især, og dermed tiltrækker vi også flere studerende, siger Tinne Tranum, som er projektleder på Aalborg Universitet.

Se indslag om Karrieremessen her:

Holder ægteskabet?

Til messen kan de studerende og virksomhederne blandt andet se hinanden an, inden der eventuelt kan aftales nærmere om projektsamarbejde, praktikophold eller måske endda et fremtidigt job.

- Det er vigtigt for jobcenteret i Morsø Kommune at hjælpe øens virksomheder til at finde noget kvalificeret arbejdskraft, siger Klaus Myrhøj Kristensen fra jobcenteret i Morsø Kommune.

Klaus Myrhøj Kristensen.
Klaus Myrhøj Kristensen.
Foto: Ivan Johan Hansen

Ifølge Tinne Tranum er de mange virksomheder også meget glade for den kontakt, som de kan få til de studerende og de nyuddannede. 

På trods af de positive reaktioner fra både virksomhederne og de studerende, vil hun dog ikke garantere, at samarbejdet mellem de to messer fortsætter i fremtiden.

Tinne Tranum.
Tinne Tranum.
Foto: Ivan Johan Hansen

- Nu er vi jo blevet gift, og så må vi se om ægteskabet holder. Det bliver spændende at evaluere på, men jeg tror, at det bliver en stor succes, siger Tinne Tranum.

Karrieremessen slutter onsdag kl. 16.

Venus Venue

play Twerking og debat sætter fokus på køn, krop og ligestilling

Lone Jensen PFOS-forurening

play Ingen fortalte Lone, at hun er nabo til sundhedsskadelige PFOS-stoffer

Havnegade Run

play "Danmarks mindste motionsløb" afholdt på havnen i Nørresundby

Natur app i Aalborg

play Ny app skal lokke børn og voksne ud i naturen

Venus Venue

play Twerking og debat sætter fokus på køn, krop og ligestilling

Lone Jensen PFOS-forurening

play Ingen fortalte Lone, at hun er nabo til sundhedsskadelige PFOS-stoffer

Havnegade Run

play "Danmarks mindste motionsløb" afholdt på havnen i Nørresundby

Til forsiden

Til forsiden