Studievært pyntes op til jul

Nu skrues der op for julestemningen. Pia Beltoft er blevet julepyntet som vært på juleprogrammet "Julen banker på" med hjælp fra nordjyske Tanja Jensen, der er et hit på de sociale medier.

Selvom julen for mange handler om at få gaver og god mad, så handler julen også om glæden ved at give og gøre andre glade. 

Og TV2 Nord vil også gerne gøre sit for at sprede smil og julestemning hjemme hos jer, og det gør vi med en omgang blinkende og funklende julehår. 

Vi har fået julepyntet vores helt egen studievært Pia Beltoft, som skal stå i spidsen for juleprogrammet "Julen banker på”, som du kan se øverst i denne artikel. 

julehårtop
Foto: Bruno Stagsted

- I programmet får jeg gæster på besøg, som jeg lover jer for kan peppe julestemningen helt i top. Vi tager juletemperaturen hos jer nordjyder, og så besøger vi også nogle af de nordjyder, der går all in på julen, fortæller studievært Pia Beltoft, der også selv mærker julestemningen ekstra med det nyopsatte julehår.

- Pilen på julebarometeret ryger da lige helt i vejret. Det er så hyggeligt at gøre ekstra ud af sig selv for lige at komme i rette stemning, siger Pia Beltoft. 

julehåraften

Sætter hår for at glæde patienter

Det er den nordjyske sygeplejerske Tanja Jensen, der er ekspert i julede håropsætninger, der hjælper til. Hun er for tiden et kæmpe hit på de sociale medier, hvor man kan følge med i de mange forskellige frisurer, som hun laver til glæde for patienterne på den øjenafdeling, hvor hun arbejder. For hende er håropsætning en fast del af hendes "arbejdsuniform" og dermed en del af forberedelserne inden job. 

- Patienterne på sygehuset synes jo, at det er hyggeligt, og jeg kan mærke, at det skaber glæde og en form for relation imellem os. Så det gør også min dag bedre, forklarer Tanja Jensen, der er fra Suldrup.

Se, det er da en god inspiration. Hårpynten består ofte af farverige kæder og perler. Og det tager alligevel nemt en halv time at sætte frisurer, som disse.

- Når jeg har arbejdsuniformen på er det hele hvidt og meget sterilt, så jeg kan godt lide at skabe min egen personlighed i den hvide kittel. Og jeg nyder at bruge tiden på det, fortæller Tanja Jensen, der har sin egen Instagramprofil med navnet "Nursehairstyle", hvor hun deler sine håropsætninger.

Få mere inspiration til julehår i billedgalleriet her: 



Seneste nyt

fra Nordjylland