Succesfuld tysk komedie sættes op på Aalborg Teater
Det moderne, travle menneske sættes på spidsen i end populære og nye komedie "Vi elsker og ved ingenting".
De er helt almindelige, moderne mennesker. De er hyper omstillingsparate, de flytter gerne hen til arbejdet med kort varsel, de huske altid at svare på alle mail. Men de har glemt, hvordan man elsker hinanden.
Sådan lyder karakteristikken af de mennesker, der medvirker i komedien "Vi elsker og ved ingenting". Komedien har snart premiere på Aalborg teater. Den beskrives som det mest opførte og succesfulde komedie i tysktalende lande i mange år. Og når tæppet går fra på Aalborg Teater, så er det samtidigt en Danmarkspremiere.
Komedien, der beskrives som ekstremt underholdende, handler om en kvinde og to mænd. Hun afholder spirituelle kurser for bankfolk, så de bliver topfokuserede samurai-kæmpere med fuld kontrol over åndedrættet. Han er kulturhistoriker og rejser med, hver gang hun for en ny projektansættelse i nogle måneder.
Han sender raketter med kommunikationssatellitter ud i verdensrummet, mens hun er dyrepsykolog, og rejser med rundt, hver gang hans firma sender ham et nyt sted hen.
Og nu skal de to par bytte lejligheder. Egentlig skulle de to par bare lige bytte nøgler. Men der kommer erotik, et manglende kodeord til internettet og en gammel, men ladt revolver i vejen. Og så går det helt galt.
Komedien har premiere den 9. december.
Om forestillingen:
I forestillingen medvirker Malin Rømer Brolin-Tani, Carsten Svendsen, Merete Mærkedahl og Mads Rømer Brolin-Tani.
”Vi elsker og ved ingenting” iscenesættes af Lydia Bunk, der iscenesatte forestillingen ”Clavigo” på Lille Scene i sæsonen 2013/14.
Scenografien til forestillingen er skabt af Nadia Nabil Korsbæk.