Svensk profil vender tilbage til Aalborg Pirates

Svenske Victor Panelin-Borg vender tilbage til Aalborg Pirates efter flere sæsoner i norske Sparta Sarpsborg.

Den 25-årige Victor Panelin-Borg kom til Aalborg i slutningen 2013/14 sæsonen. Det blev dengang til 21 kampe og 3 assists for den nu 25-årige svenske back. 

- Victor er en spiller, som vi kender godt fra hans tidligere ophold i klubben. Han er en stor stærk fysisk back, der har en force i det defensive spil med sin fysik og skøjteløb, fortæller assistenttræner Ronny Larsen.

Den 25-årige svenske back er en spiller der rydder op foran eget mål og sætter tunge hits i banden. Han har med sine stærke sider været det Aalborg Pirates har søgt efter. 

- Victor er en rigtig holdspiller, som står op for sine holdkammerater, når det brænder på - en type, som vi har søgt efter, fortsætter Ronny Larsen.

Trods sin unge alder, så har han spillet på højeste niveau i Sverige, hvor det er blevet til 63 kampe i SHL samt 155 kampe i AllSvenskan, så det er en back med god erfaring, der kommer til klubben.