Sygeplejersker på Sygehus Syd strejkede mandag morgen

En række sygeplejersker på Sygehus Syd i Aalborg har mandag morgen nedlagt arbejdet i en time fra klokken 7.45, hvor de været samlet foran hospitalets hovedindgang. 

Den nordjyske kredsformand for Dansk Sygeplejeråd Jytte Wester var til et lovligt varslet fagligt møde på Sygehus Nord, da hun blev orienteret om arbejdsnedlæggelsen på Sygehus Syd.

- Jeg må tage afstand fra arbejdsnedlæggelsen med henvisning til, der er fredspligt mellem overenskomsterne, og vi har jo haft et regeringsindgreb, der forrige fredag afsluttede den lovlige konflikt, siger hun.

Forståelse for frustration

Men Jytte Wester har forståelse for den frustration, der er blandt sygeplejerskerne i øjeblikket.

- Det er jo et tydeligt bevis på, at sygeplejerskerne er vrede og frustrerede efter et regeringsindgreb forrige fredag, der blot ophøjede det, sygeplejerskerne havde stemt nej til, til en lov, siger hun.

Men den Jytte Wester opfordrer kollegerne til at undgå de overenskomststridige arbejdsnedlæggelser og i stedet aftale lokale møder med ledelsen.

 


Seneste nyt

fra Nordjylland