Tag er ved at rive sig løs - beboere skal blive inden døre
Foto: Arkivfoto/Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Politiet kommer med besked til borgere i Aalborg-kvarter.
Beboere på Granlien 53-31 i Aalborg, skal holde sig inden døre. Et tag er ved at løsne sig, skriver Nordjyllands Politi på Twitter.
Beboere på Granlien 53-31 i Aalborg, skal holde sig inden døre. Et tag er ved at løsne sig. Nærmere info følger #politidk @P4Nord @TV2Nord @nordjyske
— Nordjyllands Politi (@NjylPoliti) February 17, 2023
Gavl faldet ned
Også på Thulevej i Aalborg har stormen sat sit aftryk. Her er en gavl faldet ned på en større ejendom. Beboerne er evakueret og midlertidigt indlogeret andetsteds.
Det oplyser Nordjyllands Politi.
Politiet fraråder desuden al unødig udkørsel i hele Nordjylland.
Der er målt vindstød af orkanstyrke ved Grønlandshavnen i Aalborg. Vindstødene er ifølge TV 2 helt oppe på 35 meter per sekund. Vestpå i Hanstholm har vindstødedene været på 35,5 meter per sekund.