Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Taylor Swift skal hjælpe David til verdensrekord

Foto: TV2 Nord

David Stoltenborg er en del af rekordforsøget i den kommende uge.

David Stoltenborg er muligvis en ny verdensrekordindehaver lørdag i næste uge.

I hvert fald giver han forsøget på at blive den mand, som løber flest kilometer på seks dage. Mere præcist vil han løbe længere end 1036,8 kilometer, som er den nuværende verdensrekord.

- Det hele skal gå op i en højere enhed, siger David Stoltenborg.

For at nå verdensrekorden skal David Stoltenborg i gennemsnit løbe 173 kilometer per dag.

- Jeg vil gerne nå i hvert fald 190 kilometer det første døgn og så lidt mere det andet døgn. På den måde har jeg lidt at give af, siger ultraløberen fra Egtved i Sydjylland.

Visualiserer i forberedelsen

David Stoltenborg skal gøre rekordforsøget rundt om søen, der er beliggende ved TV2 Nord i Aabybro. Sammen med blandt andet Stine Rex forsøger de hver især at slå en verdensrekord, og i samme ombæring løber de for en god sags tjeneste.

Rekordbejlerne løber penge ind til SMIL-fonden, der støtter børn med alvorlige og kroniske sygdomme. Og planerne er store.

- De første tre døgn har jeg ikke sat noget tid af til at sove i udover de seks minutters pauser, jeg har hver time. Så det bliver bare nogle små power naps, siger David Stoltenborg, som fremhæver manglen på søvn som den største udfordring.

Program til 6-dages løb med SMIL

Herunder er et udpluk fra programmet til Stine Rex' rekordforsøg. Du kan se hele programmet her.

Mandag

Kl. 12.00: Borgmester Mogens Gade skyder løbet i gang, og Stine Rex og David Stoltenberg går i gang med deres rekordforsøg.

Kl. 17.00: Nordjyske Bank Halvmarathon - SMIL og løb et halvmarathon - Fællesløb hvor vi løber 21,0975 km.

Kl. 17.15 -18.00: Børnesjov på scenen med Smilbamsen og Lars fra Club Nord.


Tirsdag

Kl. 08.00: Torben Keller starter sit rekordforsøg: Lunges rundt om søen i 24 timer

Kl. 09.00 - 09.30: Kamilla og Christinna Rytter Pedersen løber sammen med Stine Rex

Kl. 14.00: Christian Fuhlendorff på rekordjagt. Stand-upperen Christian Fuhlendorff sendes ud på et 24 timers løb, hvor han vil forsøge at løbe så langt, han kan.

Kl. 17.00 - 20.00: Ro & kajak i søen - Gjøl Ro & Kajakklub. Oplev klubbens ro-sammen event, hør om hvad det kræver og prøv evt. en tur.

Onsdag

Kl. 14.00: Christian Fuhlendorff på rekordjagt. Stand-upperen Christian Fuhlendorff slutter sin 24 timers løb.

Kl. 16.00 – 20.00: Marathon interview – Verdens længste løbende interview. TV2 Nords journalist Malthe Birger Jensen løber sit eget marathon sammen med Stine Rex, og interviewer hende under samtlige 42 km.

Kl. 19.00: Jonni Hefty giver et nummer og bagefter sender Club Nord Lars han af sted fra scenen, med nedtælling og publikums hjælp, på en løbetur med Stine og David.

Torsdag

Kl 10.00 – 21.00: Hoppeborg

Kl 18.00: Sussi på løbeben - Sussi Nielsen kommer og løber med Stine

Kl. 20.00: Zjakalen optræder, og bagefter sender Club Nord Lars ham afsted fra scenen, med nedtælling og publikums hjælp, på en løbetur sammen med Stine og David.

Fredag

Kl. 15.00 - 20.00: De Gratis Fritrækkere. Kom og snak med Jane, Peter og alle de andre - Se deres seje biler.

Kl 20.00 – 20.30: Spøgelsestimen med Mikkel ”Er der nogen?” Egelund og Club Nord Lars. Uhyggelig sjow med lodtrækning blandt alle udklædte og Meet´n´greet med Mikkel.

Kl. 21.00: Amatørløber Mogens Pilgaard Sørensen starter på et 15 timers forsøg på at løbe 100 km. inden lørdag kl. 12.00 (Personlig rekord).

Lørdag

Kl. 10.00 - 12.00: Internetstjernen Jaxstyle/Jacob Krull løber runder med Stine, og livestreamer på hans kanaler - Kom og mød ham

Kl. 10.00 – 13.00: Theodor – AaBs mascot deltager i Klovneløb og 6 dages løb med SMIL

Kl. 11.00 – 12.00: Klovneløb. Vi går efter at lave Danmarks største klovneløb. Aage Klovn (Var med til at starte klovneløbene op i Danmark) starter løbet og løber med. Der er Gratis soft Ice til deltagerne fra Rya Is. Lodtrækning om gevinster efter løbet.

Kl. 13.00: Ildsjæle i løb. Brandmænd fra beredskabet løber sammen med Stine i en runde eller to.

Søndag

Kl. 12.00: Meny Aabybro Le grand finale. Stine Rex og David Stoltenborg slutter rekordforsøg. Champagne og kage sponsoreret af Meny

Udover to fysioterapeuter har David Stoltenborg en personlig hjælper med sig til Aabybro. Pernille er med ham til alle løb, han deltager i.

- Hun kender mig ud og ind, og hun ved, hvad jeg har brug for. Hun ved, hvornår jeg har kriser, og hvordan jeg skal håndteres, siger ultraløberen.

Ifølge Stoltenborg ligger det meste arbejde i hovedet, når der skal løbes i seks dage med minimale pauser. For at forberede sig har David Stoltenborg afspillet ruten og forskellige scenarier inde i hovedet.

- Så prøver jeg at gennemspille de forskellige scenarier. Hvad gør jeg, hvis det her sker, og hvordan reagerer jeg? Og så bare køre det til jeg har næsten alle scenarier, der kan opstå, lyder det.

Taylor Swift skal hjælpe

Ved et seksdagesløb vil der unægteligt være flere forskellige kriser, som vil opstå. Men:

- Det gælder bare om at lægge hovedet på hylden, når benene skriger til hovedet, at de skal stoppe.

- Det er et mindgame. Det er psyken, der spiller ind og fortæller benene, at de ikke kan løbe mere, men det kan de sagtens, siger Stoltenborg.

Og når benene så gør ekstra ondt, så har løberen et våben mod det.

- Så prøver jeg at tage musik i ørerne og gå dybt i sangene.

- Når det er allerhårdest, sker der det, at du bare konstant er i det og ser vejen foran. Hvis du så har noget, der kan tage tankerne væk, for eksempel et stykke musik eller du begynder at snakke med nogen, så skal man prøve at komme i en tankerække, der er så lang tid som mulig, siger David Stoltenborg.

Det er rock, pop og country, som sønderjyden har i ørerne, når løbeturen går afsted. Og bestemt melodierne fra en verdenskendt sangerinde er også at finde.

- Jeg hører også meget Taylor Swift. Numre der skifter lidt. Jeg kan godt lide en god tekst. Det er egentlig ikke for at høre musikken, men det er for at lytte til teksterne, lyder det.

Det er mandag den 26. august, at rekordforsøget begynder. Du kan følge med på tv2nord.dk og TV2 Nord Salto gennem alle dage. Du kan også møde op hos TV2 Nord ved Søparken i Aabybro, hvor der alle dage vil være aktiviteter, madboder og storskærm.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

I dag er de nye billetpriser for 2025 gældende.

Fra i dag er det en anelse dyrere, når man skal rejse med tog eller bus med Nordjyllands Trafikselskab.

Det er både priserne på rejser med rejsekort, enkeltbilletter og penderkort på udvalgte afstande, der stiger. Rejser man med rejsekort, er det over hele linjen, der er en smule prisstigning, men der stadig mængderabat. Enkeltbilletterne stiger, hvis man rejser mellem 6-11 zoner, og prisen på pendlerkort stiger, hvis man har kort til 2-11 zoner.

Priserne stiger hvert år i januar for passagerer med bus og tog. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har fastlagt en grænse for hvor meget, priserne må stige. Loftet ligger på 1,9 procent.

Herunder kan du se taksterne, der har været gældende i 2024 og frem til i dag.


Thor jagter forbrydere: - Jeg ved, han vil gøre alt for mig

Foto: Robert Bedsted / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Thor er Danmarks bedste politihund. Han er samtidig hundefører Karsten Havs bedste ven. Og det tætte bånd har været altafgørende for parrets flotte resultater.

Et bidelegetøj bliver lagt på snuden, og Thor venter lydigt på, at han får lov til at hapse den med munden.

Politihunden Thor er i gang med at lege med sin hundefører Karsten Hav. Det foregår i Karsten Havs have ved hjemmet, hvor Thor bor sammen med Karsten Hav og familien.

Thor venter tålmodigt på, at Karsten Hav giver ham lov til at tage legetøjet. Foto: Robert Bedsted / TV2 Nord

For selv om Thor er en arbejdshund, et redskab og et magtmiddel, der kan bruges mod forbrydere, så er han også en familiehund, en makker og en bedste ven.

- Jeg ville lyve, hvis jeg ikke sagde, han var min bedste ven. Jeg er sammen med ham hele døgnet. Han er med, når jeg er på arbejde, han er med, når jeg har fri, fortæller Karsten Hav.

Du kan se programmet ”Thor – Danmarks bedste politihund” her. Artiklen fortsætter under videoen.

Thor - Danmarks bedste politihund

Tilliden er altafgørende

Karsten Hav har haft schæferen Thor, siden han var en lille hvalp, og trænet ham op til at være den politihund, han er i dag - Danmarks bedste politihund.

I de seneste otte år har Thor desuden fungeret som gruppe 1-hund, som er de bedste tjenestehunde i Danmark.

Og Karsten Hav er ikke i tvivl. Det er det stærke tillidsbånd mellem ham og Thor, der gør, at de to er nået så langt, som de er.

- Jeg ved, han vil gøre alt for mig. Hvis jeg beder ham om at springe ud i mørket uden at vide, hvad der er, så gør han det. Så er han sikker på, at det, jeg beder ham om at gøre, det er det rigtige, siger Karsten Hav.

Men tilliden går begge veje.

De to bakker hinanden op, og det er ikke altid ufarligt, når de begiver sig ud på patrulje sammen.

- Jeg ved, at hvis jeg har brug for ham, så kommer han og redder mig med det, han kan. Og omvendt, hvis jeg har ham efter en forbryder, så ved han godt, at jeg kommer, siger hundeføreren.

Karsten Hav og Thor på arbejde for Nordjyllands Politi. Foto: Robert Bedsted / TV2 Nord

Thor er sin egen

Det kræver stor disciplin at træne en politihund, og hunden skal også have et sind, der egner sig til lydighedstræningen.

Alligevel har Thor et særligt karaktertræk.

- Han er en gadedreng fra naturens side. Han er lidt egenrådig, og han har sin egen mening, siger Karsten Hav.

Man kunne tænke, at det gør Thor til en besværlig politihund.

Og der har da også været situationer, hvor hundeføreren har tænkt, at de to skulle arbejde sig i én retning, hvor Thor så har valgt en anden.

Men det har også givet pote.

- Jeg må jo erkende efter mange års samarbejde, at han har jo ofte ret, siger Karsten Hav.

Og selv om Thor til tider går sine egne veje, så skal Karsten Hav ikke bede om nogen anden hund:

- Hvis jeg kunne vælge om, så ville jeg stadig vælge en hund fuldstændigt magen til Thor. Han har så fed en personlighed.

Du kan se programmet om politihunden Thor på tv2nord.dk eller på TV 2 Play.


International gudstjeneste skal lokke minoriteter i kirke

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Præsten fra Cabinda vil samarbejde med en migrantmenighed om en international gudstjeneste, der skal skabe bro mellem folkekirken og etniske minoriteter.

Ting tager tid i folkekirken.

Sådan siger sognepræst Afonso Justino Waco, da han besøger menigheden House of Prayer i Aarhus, der er en migrantmenighed.

Derfor er dagens mission måske ikke lige en, der er løst på en enkelt dag, men ikke desto mindre er sognepræsten rejst til Aarhus med en klar mission.

Han besøger House of Prayer i Aarhus for at mødes med menighedens prædikant, Pastor Freddy, for at diskutere et muligt samarbejde.

Præsten fra Støvring Kirke vil nemlig gerne samarbejde med House of Prayer om at skabe en international gudstjeneste.

- Jeg er sikker på, Støvring Sogn er åbent for at omfavne en international gudstjeneste, siger Afonso Justino Waco.

Se sidste afsnit af serien ”Præsten fra Cabinda” her. Artiklen fortsætter under videoen.

Inspirationstur til Aarhus - Præsten fra Cabinda S1:E4

Der skal være plads til mangfoldighed

Missionen er at give alle mulighed for at mødes og lære hinanden at kende. Også dem, der normalt ikke kommer i folkekirken.

- Dem, der aldrig interesserer sig for folkekirken, fordi det er for klassisk, og det kun er på dansk - pludselig kan de sige, at folkekirken stadigvæk er et sted, hvor man kan komme, selvom man er anderledes, siger Afonso Justino Waco.

Og der er ingen tvivl om, at gudstjenesten er forskellig, alt efter om man besøger folkekirken i Støvring eller House of Prayer i Aarhus.

En prædiken i House of Prayer foregår på en anden måde end i folkekirken i Støvring, hvor Afonso Justino Waco er sognepræst.

Og de to pastorer kan hurtigt blive enige om, at de gerne vil arbejde sammen i fremtiden – og forhåbentlig nedbryde nogle fordomme undervejs i processen.

- En kultur kan kun udvikle sig ved at møde andre kulturer, siger Afonso Justino Waco og fortsætter:

- Hvis jeg kan være med til at forandre Støvring Kirke, så vil jeg sige ”Tak, Gud. Min mission blev gennemført.

Du kan se hele serien ”Præsten fra Cabinda" lige her på tv2nord.dk  eller på TV 2 PLAY.

 


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

'En glidebane'. Supermarkedet får kritik for de nye regler.

Flere nordjyske købmænd ruster sig lige nu mod svindel i deres butikker, og det får konsekvenser for kunderne. Meny i Klarup er et af de supermarkeder, der har indført en række nye regler.

I butikken kan kunderne ikke længere få udbetalt kontante beløb for eksempelvis flaskepant på over 50 kroner. Resten må de få sat ind på deres dankort.

'Som følge af en altid lav kassebeholdning og som følge af øget sikkerhedsforanstaltning, kan der ikke udbetales højere beløb end 50 kroner i forbindelse med gevinstudbetaling eller returnering af varer. Beløb over dette indsættes på betalingskort', fremgår det af et skilt i butikken.

Desuden gør butikken opmærksom på, at kunderne skal kunne fremvise den originale kvittering, hvis de vil returnere varer, der er købt i butikken.

- Det er da ubehageligt at skulle lave sådan et initiativ, men vi har hørt fra rigtig mange kollegaer, som desværre er blevet snydt, og der er nogen, der har valgt at tage den model her. Derfor, synes vi, det var en ok model at koble os på. Vi mistænker ikke nogen, men vi sikrer os, siger Jan Sørensen, der er købmand i Meny i Klarup.

Særligt én ting går igen

Snyderiet foregår angiveligt ved, at der bliver svindlet med kopier af alt fra flaske- og kasseboner til præmiekuponer fra Danske Spil. Ifølge købmændene bliver bonerne lavet af svindlere, der kan fremstille meget vellignende kopier – og så forsøger de at indløse dem på de mest fordelagtige tidspunkter.

- Der er et tydeligt mønster i, hvornår svindlen foregår. Vi oplever det især i de sene timer, hvor vi typisk har unge mennesker til at hjælpe os med at bemande butikken, siger Jan Sørensen.

Se indslaget herover.

Købmændene håber, at de lave beløb til udbetaling gør, at det er sværere at svindle i fremtiden. Især fordi beløbet over 50 kroner skal indsættes på kundens kreditkort. På den måde er der styr på svindlerens identitet.

- Vi ville jo helst, at vi slet ikke skulle lave begrænsninger for vores kunder, men vi oplever desværre dagligt ubehagelige overraskelser og nye forsøg på at snyde os, så vi er nødt til at være på vagt, siger Jan Sørensen.

'Dur ikke'

Men det lave loft over kontantudbetalinger er sandsynligvis i strid med den såkaldte ”kontantpligt”. Ifølge Forbrugerrådet Tænk er butikkerne forpligtet til både at modtage og udbetale kontanter, hvis en kunde ønsker det. Ifølge forbrugerorganisationen bør butikkerne næppe kunne slippe af sted med at kunne udbetale mindre end 500 kroner.

'Kontantreglen kan ikke omgås ved eksempelvis at skilte med, at man ikke tager imod kontant betaling eller frabeder sig kontant betaling. Heller ikke ved at undlade at have byttepenge, som jo er argumentet i denne sag. Vi er kritiske over for sådanne indskrænkninger i kontantreglerne, da vi mener, at alle forbrugere skal kunne deltage i samfundet på lige vilkår. Også dem der af forskellige årsager ønsker at benytte kontanter', skriver Forbrugerrådet Tænk i et skriftligt svar til TV2 Nord.

'Ændringerne kan virke små. Det er nok de færreste, der ofte afleverer flasker for mere end 500 kroner, men vi frygter, at sådanne tiltag kan blive en glidebane, der kan sætte kontantreglen under pres. Detailhandlen har længe ønsket at kontantreglerne bliver mere lempelige, men så længe reglerne er, som de er, så kan den enkelte butik ikke bare lave sine egne regler, det dur simpelthen ikke', skriver de videre. 

Købmand Jan Sørensen erkender da også, at loftet på de 50 kroner er en forsøgsordning i hans forretning.

- Måske er barren sat lidt for lavt, men indtil nu har vi ikke oplevet nogle problemer eller sure kunder på grund af det. Jeg ved bare, at jeg ville ærgre mig gul og grøn, hvis jeg ikke forsøger at stoppe svindel mod min butik, når jeg er blevet advaret i forvejen, siger Jan Sørensen.

Købmændenes brancheforening Dagrofa har ikke ønsket at stille op til interview på kamera, men har sendt en skriftlig udtalelse.

- Den her form for snyd forekommer, og vi forstår købmandens ønske om at forebygge den form for kriminalitet i hans butik. Der er dog en kontantregel på 500 kroner, som skal overholdes, og det vil vi gentage overfor alle vores købmænd, lyder det fra Morten Vestberg, der er kommunikationsdirektør i Dagrofa.


Foto: Malthe Birger Jensen

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

En ny gangbro er ved at blive etableret over motorvejen ved Aalborg. Det betyder både omkørsel og nysgerrige blikke, når betonelementer på op til 100 ton bliver løftet på plads.

Bilister, cyklister og gående har de seneste måneder kunne følge med i et spektakulært projekt ved motorvejstil- og frakørslen syd for Limfjordstunnelen.

Den gamle gangbro over vejen er nu væk, og er ved at blive erstattet af en ny.

- Det er et relativt stort projekt. Det kræver virkelig meget planlægning, fortæller Martin Winther Præcius Boserup, der er projektleder hos COWI og hyret ind til broprojektet af Vejdirektoratet.

Gangbroen forbinder de to campusområder ved Techcollege. Den nye bros bue består af to betonelementer på hver 100 ton.

- Jeg tror ikke, at vi har andre buebroer her i nærheden. Det er en sjældenhed, og derfor også et sjovt projekt at være en del af, forklarer Martin Winther Præcius Boserup.

En lille attraktion

Anker på tre år og hans bedstemor skulle egentlig finde en legeplads, men i stedet er de endt ved afspærringen foran opførelsen af den nye bro. Der er nemlig spændende kraner og maskiner at kigge på, og barnebarn og bedstemor er ikke de eneste.

- Det er jo imponerende at se, hvad de har klaret på tre weekender. En med at rive den gamle ned, den anden med at sætte buen op og så den tredje weekend, hvor de gør den færdig, fortæller Jim Rise fra Vejgaard.

Jim Rise kører i hverdagene forbi broprojektet, når han skal på arbejde, og i weekenderne har han været forbi og kigge til det.

- Det er en flot bro med et smukt udtryk, er hans vurdering.

Også Lise Olsen har fulgt med i arbejdet.

- Jeg synes, at det er fedt, og at det var nødvendigt. Jeg gik på den gamle bro, og den så ikke særlig godt ud mere. Jeg tænker, at det er godt for skolerne, og så er det rart for os i området, som godt kan lide at gå ture, siger Lise Olsen fra Vejgaard.

Deadline overholdes

Motorvejstil- og frakørslerne i Kridtsvinget er spærret henover weekenden.

- I og med at vi skal genere trafikken mindst muligt, så har vi været nødt til at producere alt ude på en plads ved Rørdalsvej. Noget er samlet derude, og betonbuerne er støbt derude, siger Martin Winther Præcius Boserup.

I starten af februar kan man forventeligt bevæge sig ud på den nye gangbro. Den anslåede levetid er 100 år.

Ramperne til og fra motorvejen er planlagt til at åbne igen, senest mandag morgen klokken 05.00, og det ser ud til at holde.

- Vi har været heldige med vejret. Det kunne have været en af de ting, som kunne have gjort, at vi måtte udsætte, forklarer, Martin Winther Præcius Boserup.