Tomatprojekt i ørken vandt innovationpris i Aalborg

Aalborg CSP vandt torsdag prisen som Aalborgs mest innovative virksomhed.

Region Nordjyllands 'Tag-fat- kampagne' har nu fået en Aalborgensisk vinder, der er klar til at kæmpe mod Regionens andre lokale vindere. I Aalborg løb Aalborg CSP med førstepladsen. 

Aalborg CSP vandt for deres projekt om at dyrke tomater i den australske ørken. Projektet går ud på, at man ved hjælp af et soltrug, som er et 180 hektar stort område, der fungerer som en slags spejl, sender solens energi videre til et soltårn. I tårnet bliver solens energi omdannet til elektricitet, som bliver brugt i tomatdyrkningen. 

Man må bare bukke sig i ørkenens støv og sige godt gået

- Det er det vildeste projekt, de har der. Man må bare bukke sig i ørkenens støv og sige godt gået, siger Tonny Thorup, erhvervschef ved Aalborg Kommune.

Tomatdyrkningen foregår i store drivhus. Solenergien sørger for at tomaterne altid har den rette temperatur. De skal fugtes om dagen og holdes varme om natten.

CPS Aalborg skal blandt andet kæmpe med Fårup Sommerland, der er Jammerbugt Kommunes bud på den mest innovative nordjyske virksomed 2016. Den store finale bliver afholdt i maj.


Seneste nyt

fra Nordjylland