Topchef dømt skyldig: Kørte cyklist ned med vilje

Politiet mener, at manden ”accelererede kraftigt efter cyklisten” og ramte personen, som væltede og brækkede en arm.

En topchef er i Retten i Aalborg i dag blevet dømt for at køre en cyklist ned med vilje. Og han er også blevet dømt for vanvidskørsel.

Straffen lyder på 60 dages betinget fængsel, samfundstjeneste i 80 timer og en frakendelse af kørekortet i et år - dertil kommer det, at firmabilen konfiskeres.

Dommen blev anket på stedet og skal altså videre i landsretten. 

Gjorde det med vilje 

Dommeren fandt det bevist, at der forud for påkørslen har været en episode mellem cyklisten og topchefen, som har ophidset chefen. Herefter kørte han i for høj fart, og endte med at skære vejen af for cyklisten, som endte med at brække armen. 

Dermed er han dømt for at volde nærliggende fare for nogens liv eller førlighed - sådan som det fremgår i straffelovens paragraf 252, som han er dømt efter. 


Seneste nyt

fra Nordjylland