Traktorfører i uheld: Anholdt for spirituskørsel

Et banalt uheld førte til anholdelsen af en formodet spritbilist - i traktor.

En 46-årig mand blev tirsdag først på aftenen anholdt og sigtet af Nordjyllands Politi for at føre sin traktor i spirituspåvirket tilstand.

Den 46-åriges spritkørsel blev opdaget, da han var indblandet i et trafikuheld på Svinetruget i Klarup. Den 46-åige bakkede ad vejen mod Nord og en personbil, der ligeledes kørte mod nord, kørte, formentlig på grund af traktorens størrelse, ind i forhjulet på den store maskine.

Ingen af de to parter kom noget til ved uheldet, men ved politiets ankomst fik man mistankte om at den 46-årige var spirtuspåvirket, og en udåndingsprøve viste da også, at manden havde alkohol i blodet. Han blev derfor anholdt og taget med på politigården, hvor han har fået udtaget en blodprøve, der skal vise hans eksakte alkoholpromille.


Seneste nyt

fra Nordjylland