Tre mænd fængslet for grov vold mod 20-årig mand

Tre mænd er sigtet og fængslet for i forening at have begået grov vold mod en 20-årig mand fra Aalborg.

De tre mænd blev fremstillet i grundlovsforhør lørdag efter de alle natten til lørdag var blevet anholdt i forbindelse med en voldsepisode på Vesterbro i Aalborg.

Her blev en 20-årig mand udsat for grov vold og blev slemt tilredt med en lang flænge fra hovedet og ned ad halsen, efter han hele to gange var blevet banket ned med en flaske. 

De tre er fængslet frem til 7. september, og de har alle kæret dommerens kendelse om varetægtsfængsling.

Da grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre, er det fortsat uvist, hvordan og hvorfor overfaldet mod den 20-årige er sket.


Seneste nyt

fra Nordjylland