Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Tylstrup Skole melder sig på banen med kritik af Aalborg Kommune

Foto: TV2/Nord

Det kommer til at betyde lærer-fyringer, hvis ny model på skoleområdet bliver vedtaget, lyder det fra skolebestyrelsen på Tylstrup Skole.

Det kommer til at betyde lærer-fyringer, hvis ny model på skoleområdet bliver vedtaget, lyder det fra skolebestyrelsen på Tylstrup Skole.

Tylstrup Skole melder sig nu i koret af kritikere mod den nye såkaldte visitationsmodel, som Aalborgs politikere mandag skal tage stilling om, skal føres ud i livet.

- Forældrene her i byen, som har børn i specialtilbud, er bekymrede for, at de børn skal blive hjemtaget for at få skolens budget til at hænge sammen, siger Anne Merethe Christensen, der er formand for skolebestyrelsen på Tylstrup Skole

Modellen handler om, hvor regningen for børn med særlige behov i skolen skal lande. Indtil videre er det Aalborg Kommune, der betaler, når et barn bliver vurderet til at have så store vanskeligheder ved at være i den almindelige folkeskole, at barnet skal flyttes til specialtilbud.

Med den nye visitationsmodel lægges der op til, at det er hver enkelt skole, der skal betale udgifterne til specialtilbuddene. Og det koster dyrt for en lang række skoler, idet skoleforvaltningen har beregnet, at udgifterne til børn med særlige udfordringer koster 318.000 kroner pr. barn.

Og bliver modellen vedtaget, så kommer det til at koste lærerstillinger – også på Tylstrup Skole. Det fastslår formanden for skolebestyrelsen, som netop har sendt et til brev skoleudvalget i Aalborg Kommune, hvor bekymringen for fremtiden beskrives.

- Det må være tydeligt for enhver, at det ville have være helt umuligt at videreføre undervisningen for de børn, som stadig går i Tylstrup Skole med den reduktion i lærerstaben, siger Anne Merethe Christensen, der er formand for skolebestyrelsen på Tylstrup Skole.

For det kommer til at koste lærerstillinger, hvis modellen bliver vedtaget, mener skolebestyrelsen.

Fredag lød samme melding fra Vadum Skole. Her vil skolen ligeledes stå med dilemmaet om at fyre lærere eller trække børn fra specialtilbud tilbage i de almindelige klasser.

- Jeg frygter, at vi kommer til at se mange forældre, der tager deres børn i hånden og finder et andet skoletilbud til dem, fordi det her bliver for hårdt for alle parter, siger Kirsten Bundgaard, der er formand for skolebestyrelsen på Vadum Skole.

I Tylstrup mener skolebestyrelsen, at det er en urealistisk løsning at indføre ny visitationsmodel for børn med særlige behov i skolen, for med de økonomiske konsekvenser, bestyrelsen er blevet præsenteret for, så lader det sig ikke gøre at sikre skolen – hverken for børn inden for almen eller specialområdet.

- Som forældre i et lille lokalsamfund er det altid svært at skulle acceptere, at ens barn ikke kan gå sammen med kammeraterne i den lokale skole, og når først beslutningen er truffet, og barnet er begyndt at trives i en anden skole med lang transporttid til følge og endnu længere skoledage, så er det næsten ikke til at bære, at de nu skal til at være bekymrede for, om barnet nu kan blive i specialtilbuddet eller bliver tvunget ind i et inklusionsforløb.  Og det må bare aldrig blive økonomien, der afgør, om et barn med særlige behov får det rette tilbud om hjælp, siger Anne Merethe Christensen, der er formand for skolebestyrelsen på Tylstrup Skole.

Tina French, rådmand for Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune (Venstre), forsvarer modellen:

- Den her fordeling skubber sig jo hele tiden, fordi der hver eneste år kommer ny børnehaveklasse ind, og der går nogle klasser ud i den anden ende. Der er ikke nogle, der skal være bekymret for, at man bliver efterladt i et hjørne i kommunen, sagde Tina French fredag til TV2Nord.

Skoleudvalget har indkaldt til ekstraordinært møde mandag eftermiddag om sagen.


Morgenens vejr byder på risiko for dis og tåge, og nogle steder vil temperaturen være nede omkring frysepunktet.

Det gælder særligt nede i vejbanerne, hvor der også er risiko for rimtåge. Det anbefales derfor at køre hjemmefra i god tid til at forholde sig til det.

Det bliver derudover en dag med rolige vindforhold. Der er kun tale om svage og lette vinde fra østlig retning.

Der er mulighed for solstrejf i løbet af dagen, men det meste af dagen vil der være skyet, men tørt.

Temperaturen kan komme op på 2-3 plusgrader, men det bliver køligere, når solen går ned, og her vil temperaturen nærme sig frysepunktet.

Tjek også vejret med Solvej Vindblæst:

Vejret tre timer frem
Vejret senere

Et sort kapitel: Nu får historien om de uønskede en tocifret milliondonation

Foto: Løgstør Lokalarkiv

743 mænd var tvangsanbragt på ubestemt tid på Åndssvageanstalten på Livø fra 1911 til 1961. Nu skal deres historie være en turistattraktion.

Det er blevet set som et sort kapitel i historien. Den behandling de anbragte mænd og kvinder fik de datidens såkaldte åndsvageanstalter. Nu skal historien om de ”uønskede” på mændenes ø, Livø formidles til et bredere publikum.

- Der har været overgreb mændene iblandt, og der har også været plejere som ikke opførte sig, som man kunne ønske, fortæller Maria Clement Hagstrup, der er udviklingschef på Vesthimmerlands Museum.

Hun er drivkraften bag et nyt projekt, hvor mændenes historie skal vises frem. Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og Realdania har tilsammen doneret 22 millioner kroner til at vække historien til live.

Pengene skal blandt andet bruges på at restaurerer bygningerne, mens der også skal laves udstillinger med den graffiti og de digte, som de anbragte har graveret ind i træet på anstaltens kornloft.

- Det er en vigtig historie om vores velfærdssamfund og udviklingen. Den kan fortælles i de autentiske rammer. Det var lige her de her mænd var anbragt, forklarer Maria Clement Hagstrup.

Blev set som et fremskridt dengang

Mændene, der blev anbragt var kriminelle, seksualforbrydere, havde en IQ under 75 eller var bare utilpassede. Den tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussens far, Oluf, var anbragt på Livø i syv år fra 1924 til 1931. Han sidder med i projektets advisory board.

- Nu får skyggerne liv, og de anbragte mænd stemmer. Historien om Livø Anstalten handler om tilblivelsen af den moderne velfærdsstat på godt og på ondt. Intet sted ser vi dens forsider og bagsider i et klarere lys end her, skriver Poul Nyrup Rasmussen i en pressemeddelelse.

Foto: Kjeld Thomsen
Foto: Klaus Nedergaard
Foto: Rigsarkivet
Foto: Naturstyrelsen Himmerland

Historien om de anbragte mænd bliver ofte beskrevet som grum og et sort kapitel. De anbragte har siden fået en undskyldning af staten. Men Maria Clement Hagstrup mener, at der er nuancer til den fortælling. For anstalterne blev set som et fremskridt i datiden, for inden anstalterne blev de ”åndsvage” ofte blot låst inde. På Livø skulle de arbejde men kunne færdes noget mere frit.

- De anbragte fik muligheden for at lære et fag enten i gartneriet, landbruget eller savværket. Man lærte noget, som kunne bruges, når man kom tilbage til fastlandet.

De Kellerske Anstalter havde hovedkvarter i Brejning ved Vejle Fjord og valgte at oprette filialer på Livø og Sprogø. I gennemsnit var mændene på Livø i tre til fire år, men de var alle anbragt på ubestemt tid. For flere var det et krav, at de skulle lade sig sterilisere for at få lov til at forlade øen.

Naturen skal også opleves

Det er Naturstyrelsen der ejer Livø, og projektet skal derfor også være med til at formidle den natur, man kan opleve, og de lokale produkter såsom Angus kød og whisky.

Annette Pihl Strøm Jacobsen, der er skovridder hos Naturstyrelsen mener ikke at den grumme historie om den anbragte mænd og den hyggelige fortælling om naturen er i strid med hinanden.

- Jeg synes jo det supplerer hinanden godt. De mennesker, der kom herover havde også brug for ro og fordybelse. Man får muligheden for at opleve naturen tæt på og det nærvær det skaber, det giver rigtig meget mening også det i den historiske og kulturhistoriske kontekst, siger skovrideren.


Isnende oplevelse: - Fuldstændig frygteligt og ret fantastisk

Flere og flere danskere kaster sig glædeligt ud i et koldt gys. TV2 Nords gå-i-byen reporter har afprøvet oplevelsen, og det gik ikke stille for sig.

Tidligere på året åbnede Aalborg Heat op på Pieren 9, og her i vinterhalvåret er det et oplagt sted at prøve kræfter med et koldt gys.

For med sin skønne placering med udsigt til fjorden på begge sider og de juleoplyste bygninger, er det nemt at svømme væk i stemningen, som man kan nyde i ro og mag fra de varme vildmarksbade eller i ly fra vintervinden i de mange saunaer.

Vildmarksbadene er omkring 40 grader, og det er en fantastisk følelse at lade sin krop glide ned i det varme vand, mens den kolde luft rammer en mildt i ansigtet. Og selvom luften på denne decemberdag ikke er mere end et par grader, så gør det absolut ingenting. Tværtimod.

For mange af dem, der allerede har lagt vejen forbi Aalborg Heat, er de varme bade og de opvarmede saunaer kun en del af oplevelsen. Vinterbadning er også et vigtigt komponent - i hvert fald i de kolde måneder.

- Det, som folk fortæller, er, at kombinationen af kulde og varme er afstressende for dem. De sover bedre bagefter, fortæller Nicki Larsen, der ejer Aalborg Heat.

Pingvinens jul

I december afholder Aalborg Heat i samarbejde med restaurant Pingvin "Pingvinens jul". Her kan man for 300 kroner få en formiddag med frivillig vinterbadning og adgang til vildmarksbade og saunaer efterfulgt af brunch i badekkåber på restaurant Pingvin.

Arrangementerne finder sted 14. december og 21. december.

Han vil ikke spekulere i, om vinterbadningen har reelle sundhedsmæssige fordele, og forskningen på området er heller ikke entydig. For mens noget forskning peger på, at det brune fedt opfører sig anderledes hos vinterbadere, og studier har peget på, at vinterbadere har en god sundhed, er det svært at sige, om det er vinterbadningen i sig selv, der gør forskellen.

Men for Nicki Larsen og hans gæster lader det heller ikke til at være afgørende.

- Jeg tror på, at det betyder noget. I hvert fald for den mentale sundhed, og det er jo også det, folk mærker, siger han.

Og sundhed eller ej - danskerne har i den grad taget vinterbadning til sig. Opgørelser viser, at omkring 25.000 danskere er en del af en vinterbaderklub, og derudover hopper mange i det kolde vand udenfor de etablerede klubber, som mange steder er svære at få medlemsskab til.

Er du en af dem, der forgæves har forsøgt at få en fod indenfor i en klub, eller bare vil prøve kræfter med vinterbadning på et mindre forpligtende plan, så er der flere muligheder hos et sted som Aalborg Heat.

Det er tydeligt at mærke, hvordan varmen fra både vildmarksbade og saunaer trænger dybt ind i kroppen. Så dybt, at den kolde vinterluft ikke rammer med samme styrke, som den gjorde inden. Det er faktisk tåleligt at stå stille. Og så er det tid til et fjorddyp.

Det er en oplevelse, som intet andet. På den ene side er det fuldstændig frygteligt, men det er samtidig vildt at mærke, hvordan hele kroppen vågner af de bare få sekunder i fjorden. Og tilbage i saunaens trygge favn er det ret fantastisk. Faktisk så fantastisk, at jeg tager en tur til.

Har du lyst til at give dig i kast med vinterbadning, men mangler en anledning, en makker eller et arrangement til at få dig ud af fjerdene, så er "Pingvinens jul" en oplagt mulighed.


ANALYSE: Svære tider for lokallister - kan det vende i Hjørring?

Foto: Kristian Steve Kristensen/TV 2 Nord

Flere steder drøftes nye ikke-partipolitiske lister forud for næste års kommunalvalg, men denne type lister får svært ved at opnå samme status som før strukturreformen, vurderer TV2 Nords politiske analytiker.

Indtil 2007, hvor de nuværende 11 store kommuner i Nordjylland så dagens lys, spillede lokallister - altså ikke-partipolitiske lister - en stor rolle i mange nordjyske kommuner. 

I nogle endda så stor, at de kunne besætte borgmesterposten.

Listerne var de fleste steder opstået ud fra et ønske om at sikre et bestemt lokalområde en repræsentant i det kommunale styre. Hvis borgerne i et område i tilstrækkeligt omfang samlede sig om en sådan liste, var det tit muligt at opnå så mange stemmer, at målet blev nået.

I de nye og langt større kommuner, som så dagens lys i 2007, var det langt sværere for disse lister at opnå repræsentation. Der skulle ofte flere stemmer til, end et enkelt lokalsamfund kunne mønstre. Nogle af disse lister slog pjalterne sammen og skabte en lokalliste, der dækkede hele kommunen. Mange andre opgav ævred. 

I dag har ikke-partipolitiske lister opnået valg i godt halvdelen af de nordjyske kommuner, men bortset fra på Læsø - hvor kommunen ser ud som før 2007, og hvor traditionen for stærke lokallister er videreført - har denne type lister uden et partimæssigt tilhørsforhold i dag typisk et enkelt eller nogle få mandater i de af de nordjyske kommuner, hvor de klarede skærene ved sidste valg.

Svært kun at være imod

Nogle har som hovedmål at tale de mindre lokalområders sag, mens andre er skabt på et mere holdningsmæssigt grundlag. Det sidste er tilfældet i Rebild, hvor Den Sociale Fællesliste og ikke mindst dens nu tidligere frontfigur Allan Busk har trukket rigtig mange stemmer. 

I de snart 20 år, der er gået siden strukturreformen, er der dukket lister op, som primært var båret af modstand imod noget. Nogle gange har de opnået valg, andre gange ikke. Og de, der blev valgt på dette grundlag, har ofte måttet sande, at det kan være vanskeligt at manøvrere i et mangesidet politisk arbejde med et afsæt, der alene handler om, at man er imod noget.

Nogle af kandidaterne på denne type lister er borgere, der ikke før har engageret sig politisk. Listerne har ikke sjældent haft den for demokratiet positive sidegevinst, at de har engageret borgere, der ikke var medlemmer af et politisk parti, i samfundsdebatten. 

I andre tilfælde - og måske i flere tilfælde end tidligere - figurerer der kandidater med en fortid som kandidater og/eller folkevalgte for et af de politiske partier. Det sidste er eksempelvis i dag tilfældet i Vesthimmerland og på Mors.

Hver fjerde i Hjørring stemte på Lokallisten

Da den nuværende Hjørring Kommune blev skabt ud af fire kommuner, havde to af disse - Hirtshals og Løkken-Vrå - en særdeles stærk tradition for lokallister, der begge steder i årtier leverede borgmesteren. Nogle af disse listers frontfigurer prøvede at videreføre traditionen i den nye Hjørring kommune, men har for hvert valg måttet notere tilbagegang i tilslutningen. 

Ved det første valg i den nye kommune, i 2005, blev Lokallisten med 26,6 procent af stemmerne den stærkeste liste i Hjørrings første byråd (og spidskandidaten, Hirtshals’ mangeårige førstemand Knud Størup, følte sig på valgnatten snydt, da en række politiske partier trods Lokallistens flotte valg gik sammen om at gøre socialdemokraten Finn Olesen til borgmester). 

Da vælgerne i 2021 sidst stemte i Hjørring, fik listen 2,9 procent af stemmerne.

Tilbagegangen kan skyldes mange ting: At listens politik ikke har appelleret til tilstrækkeligt mange, eller at der blandt kandidaterne har manglet stærke, kendte navne. Eller noget helt tredje.

Det afhænger af politikken og kandidaterne 

Nu har en ny ikke-partipolitisk liste, Vendelbolisten, set dagens lys i Hjørring. Kandidatlisten tæller foreløbig flere borgere, der flittigt har deltaget i den lokale debat, herunder et enkelt nuværende byrådsmedlem med en fortid i Dansk Folkeparti. Listen synes blandt andet at ville opsamle den modstand, der flere steder i kommunen er mod vindmøller og solfangere, men har også andre programpunkter.

Flere andre steder i landsdelen pusles der også med tanker om denne type lister. 

Virkeligheden er imidlertid, at der i nutidens kommuner skal betydeligt mere til for at opnå valg end i de langt mindre kommuner, vi havde før 2007. Det forekommer derfor tvivlsomt, at denne type lister kan genvinde fordums storhed.

Netop i Hjørring - med Lokallistens glorværdige fortid in mente - kunne der formentlig være et vist potentiale for en ikke-partipolitisk liste ved næste års kommunalvalg. 

Forudsat naturligvis, at den, set gennem tilstrækkeligt mange vælgeres øjne, har det rigtige program og de rigtige kandidater. 


En smule skræmmende, siger kunde.

Nykredit vil købe Spar Nord i en kæmpestor milliardhandel.

Det offentliggjorde banken tirsdag. Spar Nord er mere end lydhøre overfor salget, og hvis de to banker bliver til én, bliver det landets tredje største.

- Det er et skulderklap, at Nykredit kommer og banker på og siger; I gør det så godt. Skulle vi ikke slå os sammen og gøre det endnu bedre, siger bestyrelsesformand i Spar Nord, Kjeld Johannesen.

Både bestyrelsen i Spar Nord, direktionen og Spar Nord Fonden bakker op om salget.

Se indslaget herunder:

Foto: Jesper Lange

Vægter det lokale højt

Det var dog langt fra alle på Nytorv i Aalborg, der var begejstret for nyheden, da TV2 Nord talte med dem tirsdag eftermiddag.

- Jeg bryder mig ikke så meget om de store banke såsom Nordea og Danske Bank. Lidt mere lokale banker er det, jeg er til, fortæller Jan Mariegaard Svendsen, der har været kunde i Spar Nord i 42 år og tilføjer:

- Jeg var lidt chokeret, da jeg hørte nyheden. Jeg har været glad for at være kunde i banken, men jeg er bange for, at der bliver for meget københavneri, og det ender med, at for mange beslutninger skal træffes derovre.

Jan Mariegaard Svendsen overvejer nu kraftigt at skifte bank. Det samme gør Julius Wendelboe, der også er mangeårig kunde.

- Jeg håber selvfølgelig, at det giver nogle fordele for mig. Men ellers kunne jeg godt være fristet til at skifte bank. Jeg synes, at det er en ny bank, jeg kommer ind i.

Spar Nord-kunden Johnny Steffensen står heller ikke med armene over hovedet.

- Jeg synes, at det er en smule skræmmende. Jeg kan godt lide, at det er lidt lokalt, siger han.

Anderledes ser Daniel Nørkjær Mose på det.

- Jeg bruger ikke så meget det der lokale i banken. Jeg vil bare gerne have et sted at have mine penge. Og hvis det er billigere, at de slår sig sammen, så synes jeg bare, at de skal gøre det, udtaler han.

Bestyrelsesformand maner til besindighed

Ifølge Kjeld Johannesen, der er bestyrelsesformand i Spar Nord, vil bankens mere end 400.000 kunder ikke komme til at mærke stor forskel, hvis opkøbet bliver en realitet. Kunderne beholder deres kunderådgiver, Spar Nord bliver på samtlige lokationer, hvor de er i dag, og logo og navn består ude på filialerne.

Der er nogle kunder, der frygter, at man mister lidt af den lokale forankring. Hvad tænker du om det?

- Så langt jeg kan se frem, så skal man ikke frygte det. Man skal glæde sig til at tale med vores kunderådgivere og høre, hvad det er, vi har at tilbyde. Vi vil gøre alt for, at den enkelte kunde ikke oplever noget, siger han.

Bliver opkøbet en realitet, får banken hovedsæde i København. Nykredits bud lyder på 24,7 milliarder kroner. Banken ejer i forvejen godt og vel en femtedel af Spar Nord.

Før at et eventuelt køb kan gennemføres, skal tilbudsdokumentet først godkendes af Finanstilsynet. Derefter får aktionærerne i Spar Nord Bank lejlighed til at forholde sig til tilbuddet. Det forventes, at opkøbet kan gennemføres i løbet af første halvår i 2025.