En mand er anholdt efter at have knust en rude på UCN Campus på Ny Kærvej i Aalborg. Foto: Per Frank Paulsen

Tyveknægt pågrebet på UCN

Politiet var hurtigt fremme, efter en mand havde knust rude på UCN Campus i Aalborg.

En politipatrulje nåede hurtigt frem, da alarmen gik 05.50 på det tidligere pædagogseminarium på Ny Kærvej i Aalborg. 

På stedet fandt betjentene en mand, der havde knust en rude. 

- Han er lidt forhutlet og beruset, så om han har knust en rude for at ville stjæle noget eller bare havde brug for et sted at sove, det ved vi ikke. Han er ved at blive indlogeret i detention lige nu, fortæller vagtchef hos Nordjyllands Politi, Per Vagn. 

Manden får nu lov at sove rusen ud på Politigården, inden han bliver sigtet for indbrud. 

Manden knuste en rude på UCN Campus på Ny Kærvej i Aalborg. Foto: Google Maps