Ufarlige AaB taber igen
Foto: TV2 Nord
Med nederlaget er AaB nede på niendepladsen.
AaB skulle forsøge at rejse sig søndag aften mod Randers efter to 4-0-nederlag på stribe i 3F Superligaen.
Rejst sig er måske for langt at sige, at de gjorde på udebanen i Kronjylland, men defensiven så væsentligt mere stabil ud.
Alligevel måtte AaB rejse tilbage til Hornevej med en nederlag på 1-0 til Randers FC.
AaB begyndte kampen med upræcise afleveringer, og det er derfor Randers, der sætter sig på begyndelsen af kampen.
Efter 15 minutter er AaB dog vågnet op, da både Melker Widell, Andres Jasson og Kasper Jørgensen forsøgte sig med skud mod Randers-målet.
Det var også tæt på at blive til en noget nemmere kamp for AaB efter en halv times spil, da Randers-spilleren Norman Campbell skubber Nóel Atli Arnórsson for et skub og ryk i hovedregionen på AaB-spilleren modtog et rødt kort.
Det blev dog annulleret i et VAR-tjek, og derfor endte både Arnórsson og Campbell med et gult kort.
Selvom det var AaB, der var bedst, var det Randers, der satte første scoring ind. Efter 40 minutter krøllede Simen Nordli bolden over muren på et frispark, og så var det 1-0 til hjemmeholdet.
Efter målet blev AaB slet ikke farlige i første halvleg, og de forblev bagud til pausen.
Bedst, men få chancer
Anden halvleg begyndte som en rodet affære mellem de to, men AaB blev et stykke ind i anden halvleg bedre, som den skred frem.
Det største problem var, at de havde svært ved at gøre chancerne store nok til, at man for alvor kunne blive farlig.
AaB ledte efter mulighederne, men de kunne ikke finde rum nok. Specielt en Oliver Ross spillede godt, men det forblev lige ved og næsten.
Heller ikke i slutminutterne lykkedes det til AaB at få udlignet, og derfor taber holdet 1-0 mod Randers.
Det efterlader AaB på niendepladsen - kun et point over nedrykningsstregen. Samtidig har holdet den dårligste målscorer i rækken sammen med Vejle - som har fået nul point i de første syv kampe af superligasæsonen.