Uheld på E45 syd for Aalborg skabte kø
Foto: Privatfoto (Arkiv)
Tirsdag morgen skete der to uheld på E45 i nordgående retning. Vognbanerne var spærret, og det skabte lang kø.
Trafikanter, der er kommet til Aalborg sydfra, oplevede tirsdag morgen en del kø i nordgående retning.
Cirka klokken kvart i otte skete der et uheld i venstre vognbane før afkørsel 28 – Aalborg syd. Fire biler var kørt sammen, og derfor var det venstre spor spærret, mens der blev ryddet op på stedet.
- Uheldet har ikke været alvorligt, og der er ikke sket personsskade, siger Bruno Brix, vagtchef ved Nordjyllands Politi.
Det spærrede spor skabte en del kø midt i myldretiden. På et tidspunkt strakte køen sig til afkørsel 30 Støvring Nord. Men kort før klokken 8.30 kunne vagtchefen ved Nordjyllands Politi melde, at alle spor var åbnet igen.
OPDATERET 9:36: Kort efter klokken 9 skete der et nyt uheld i det nordgående spor blot nogle få kilometer derfra. Men denne gang ved Ellishøj mellem afkørsel 30 - Støvring Nord – og afkørsel 29 - Svenstrup. Her var venstre spor spærret, men oprydningen var ifølge trafikken.dk afsluttet efter små 20 minutter.