Foto: TV Midtvest

Uheld på motorvej gav kø

Et færdselsuheld på motorvej E45 nord for Nørresundby gav trafikale problemer.

Ved 16-tiden skete der et færdselsuheld på E45 Nordjyske Motorvej i nordgående retning nord for Nørresundby, hvor motorvejen deler sig i retning E39 Hirtshals og E45 Frederikshavn.

Uheldet gav en del trafikale problemer med op til 30 minutters kø fra Øster Uttrup Vej og motorvejdskryds Vendsyssel, hvor uheldet var sket.

- Indtil videre har jeg ikke hørt andet, end at der var to biler involveret. Der var en del olie på kørebanen, men den tredje vognbane har været farbar hele tiden. Nu er der ryddet op, og det kører fint igen, men det er klart, at der bliver kø, når det er lige i myldretrafikken, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi, Jesper Sørensen, til TV2 Nord.

Ifølge Nordjyllands Politi er der ikke sket personskade i forbindelse med uheldet.