Ukendt mand krænkede svømmer i omklædningsrummet

Svømmeklubben Nord har meldt en episode, der fandt sted i sidste weekend til politiet og vil nu tage skridt, der kan sikre trygheden.

En helt almindelig træning for Svømmeklubben Nords konkurrencehold, sluttede i weekenden på en overraskende og ubehagelig måde da en svømmer i blev overrasket og blufærdighedskrænket i dameomklædningen.

En ukendt mand var under træningen kommet ind i omklædningsrummet hvor han altså krænkede en svømmer.

Det fremgår af en orienterende e-mail som svømmeklubbens formand Jørgen Friis Andersen har sendt ud til klubbens medlemmer fredag eftermiddag. Jørgen Friis Andersen har efterfølgende bekræftet, historien overfor TV2 Nord.

Meldt til politiet

Han fortæller, at svømmeklubben ovenpå hændelsen har afholdt ekstraordinært bestyrelsesmøde hvor hændelsen var eneste punkt på dagsordenen.

- Det har vi ikke oplevet i klubben før - i hvert fald ikke i de 25-30 år som bestyrelsens hukommelse går tilbage, fortæller Jørgen Friis Andersen.

- Og det var heller ikke noget, vi forestillede os kunne ske, siger han videre.

Svømmeklubben Nord har meldt episoden til politiet, men hvordan efterforskningen forløbet, ved Jørgen Friis Andersen ikke.

Låser døren

På baggrund af hændelsen er svømmeklubben nu i dialog med Aalborg Kommune om, hvordan man fremadrettet kan skabe trygge rammer for børnene, når de skal til træning - samt forebygge at noget lignende kan opstå igen.

Indtil en permanent løsning er på plads, vil svømmeklubben sikre sig mod ubudne gæster ved at låse dørene ind til hallen så alle skal henvende sig til trænere eller personale altid skal tilkaldes, før man kan komme ind.

TV2 Nord har forsøgt at få en kommentar til sagen fra Nordjyllands Politi, men det er endnu ikke lykkedes.

Her ligger Gl. Lindholm skole - og svømmehal

 


Seneste nyt

fra Nordjylland