Ulsted-holdet samler 25.000 kroner til ungdomsinstitutioner

Ulsteds serie 6-hold samler målaktier for 25.000 kroner. Pengene skal bruges til to forskellige ungdomsinstitutioner i Ulsted.

De lokale virksomheder, borgere og andre interesseret har kunne købe målaktier i Ulsteds serie 6-hold. Målaktionærerne giver et beløb for hvert mål Ulsted har scoret i løbet af sæsonen. Lørdag var pengene blevet samlet sammen, og dermed kunne Ulsteds træner Mikael Simonsen overrækken to checks til to ungdomsinstitutioner i byen.

Beløbet var kommet op på 12.500 kroner til hver af de to institutioner. Pengene går ubeskåret til ungdomsklubben Ulsted og til institutionen Egebakkeskolen, som er en skole for børn med autisme.

Tidligere har TV2 Nord snakket med Sparekassen Vendsyssel i Ulsted, der er en af målaktionærerne. Her måtte afdelingsdirektøren, Casper Elefsen, trække på smilebåndet og fortælle, at det nok blev dyre for dem at være målaktionær i år, end det var sidste år.

Artiklen er opdateret efter udsendelsen, og derfor er fakta rettet i artiklen.


Seneste nyt

fra Nordjylland