Ulykke giver kø på E39
Der er sket et uheld på E39-motorvejen i sydlig retning ved frakørsel Bouet.
Flere biler er kørt sammen, og det giver forsinkelser på motorvejen mod Aalborg. Kør forsigtigt, lyder det fra politiet.
Tre biler er kørt sammen på motorvej E39 i sydlig retning, og det giver store problemer i morgentrafikken.
Uheldet er sket omkring frakørslen Bouet, og der er kø på stedet. Polit og tavlevogn er på vej, og der kommer til at være oprydningsaktivitet et godt stykke tid endnu.
Nordjyllands Politi opfordrer på Twitter til, at man viser hensyn og kører forsigtigt, der arbejder redningsmandskab på stedet.
Ingen personer er kommet til skade.
På trafikken.dk oplyser Vejdirektoratet, at man forventer at være færdig med oprydning omkring 8.40.
Færdselsuheld med 3 parter på E39 sydlig retning lige før Bouet. Kø på stedet. Politi og tavlevogn på vej til stedet. Ingen tilskadekomne. Vis hensyn og kør forsigtigt. #politidk
— Nordjyllands Politi (@NjylPoliti) November 6, 2018