En 22-årig mand fra Køge sigtes for vold efter at have slået en 24-årig mand i hovedet.
Bølgerne gik højt i Jomfru Ane Gade natten til søndag, hvor en 22-årig mand fra Køge måtte anholdes i forbindelse med et slagsmål.
- Den 22-årige mand tildelte en 24-årig mand fra Hobro-området knytnæveslag i hovedet, og det er han blevet anholdt for, siger vagtchef Per Vagn Nielsen fra Nordjyllands Politi.
Politiet anholdt manden klokken 01.50. Han blev sigtet for vold og fik lov at tilbringe resten af natten i detentionen. Den 22-årige mand skal søndag afhøres og vil efterfølgende blive løsladt, fortæller vagtchefen.