- Universitetet er langt mere end bare end kunde

Et samarbejde mellem den nordjyske virksomhed Asetek og Universitet i Tromsø i Nordnorge har vist sig at være en stor gevinst for begge parter.

For et par år siden indgik Universitet i Tromsø i Nordnorge en aftale med den nordjyske virksomhed Asetek. Asetek fremstiller vandkøling til computerprocessorer, noget som universitetet var meget interesseret i at prøve af i deres datacenter.

I starten lavede Asetek kun vandkøling til enkelte stationære computere, men de sidste par år har de satset på at slå igennem på datacentermarkedet. Derfor har samarbejdet med universitetet været en stor fordel for dem.

- Universitetet er langt mere end bare en kunde for os. Vi bruger det også som et testcenter. Hvis vi har lyst til at afprøve nye ting, så er de altid med på det. Vi kan komme herop on sight, vi kan teste, vi kan bygge op og de giver os feedback, siger André Eriksen, der er grundlægger af Asetek.

Universitet i Tromsø har været så glade for vandkøling af deres supercomputer, at de er i gang med at bygge et helt nyt datacenter, som udelukkende skal vandkøles. Når det nye datacenter står klar om et år, så kan universitetet også vinke farvel til varmeregninger, da det vil være muligt for dem, at genbruge varmen fra datacentrer til at varme universitet op.

Hør mere om vandkøling og samarbejdet mellem Asetek og Universitetet i Tromsø i tirsdagens udsendelse af Nordjylland LIVE klokken 19.30.


Seneste nyt

fra Nordjylland