Vågen dame på 87 år slog alarm: Det brænder på den anden side af vejen

En 87-årig kvinde fra Nørresundby var kvik på tasterne, da hun natten til fredag fra sit eget vindue så, at der var ild i en bygning på den anden side af gaden. Hun alarmerede brandvæsenet.

Beredskabet rykkede ud, men kunne umiddelbart ikke se, at der var brand nogen steder.

Det viste sig, at det den ældre kvinde havde reageret på, var lysskæret fra nogle tændte elektriske stearinlys i vinduerne på adressen på Peder Larsens Vej i Nørresundby.

- Der er tale om en kvik ældre dame, der handler lige som man skal. At der så heldigvis ikke var brand, det er en anden sag, lyder det fra vagtchef Karsten Højrup Kristensen, Nordjyllands Politi. 

 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland