Karina Dalgaard bliver både bekymret og sur, når hun tænker på de de sociale og faglige konsekvenser ved, at hendes to børn bliver undervist af uuddannede lærervikarer.
Rekordmange lærervikarer i folkeskolerne giver udfordringer for børn, forældre og for vikarerne selv, mener en af landets førende skoleeksperter.
Da hendes 9-årige søn kom hjem og fortalte, at en ung, frustreret lærervikar havde smidt ham uden for døren med ordene: "Du skal skride, jeg gider ikke glo på dig", var hendes grænse nået.
Karina Dalgaard er mor til to børn i tredje og femte klasse på en skole i nærheden af Aalborg. Og det var ikke første gang, sønnen kom hjem med sådan en fortælling om lærervikarerne på skolen.
Sidst havde en helt ung vikar forladt klassen i afmagt, så børnene aldrig modtog undervisning. Og gangen før havde en presset vikar sendt de vilde drenge ud af klassen, fordi vedkommende ikke kunne styre dem.
Det gør mig sgu rasende
Karina Dalgaard, mor til to børn i folkeskolen
Sådan er det ofte, når der er vikarer, forklarede sønnen.
Brugen af unge og ofte uuddannede lærervikarer på børnenes skole har taget overhånd, siger Karina Dalgaard. Hun påpeger, at det især det seneste år er blevet italesat fra forældrenes side.
For kaos og afmagt tager over, når de mange "rigtig, rigtig unge vikarer" forsøger at tøjle og undervise – især med de udadreagerende drenge i sønnens klasse, lyder det.
Af samme grund forklarer Karina Dalgaard, at de fleste vikartimer bliver brugt på "at tegne eller lave ingenting".
- Altså vi har jo undervisningspligt i Danmark. Det er jo fuldstændig forrykt, siger hun.
Hun føler sig magtesløs i forhold til, hvad hun som forælder skal stille op.
Vikarer bliver slået, sparket og råbt ad
TV 2 Echo har i forbindelse med en afdækning af lærervikarers arbejdsforhold talt med Karina Dalgaard og to andre forældre, der oplever, at det i stigende grad er lærervikarer, der tropper op i børnenes klasser.
Den fornemmelse bakkes op af tal, der viser, at antallet af løst tilknyttede lærervikarer de seneste 10 år steget med næsten 90 procent.
Flere uddannede lærere flygter eller sygemeldes fra folkeskolen, hvilket er nogle af årsagerne til, at cirka 30 procent af underviserne i grundskolens ældste klasser i 2023 var vikarer uden læreruddannelse.
TV 2 Echo har desuden beskrevet, at 10 nuværende og tidligere lærervikarer ikke føler eller har følt sig klædt på til vikaropgaven i en presset folkeskole, og hvordan det for nogle er blevet hverdag at blive slået, sparket, råbt ad af elever og truet på livet.
Flere af dem har fortalt, at de adskillige gange om ugen har lagt øre til udbrud fra elever som "din fucking bitch", "idiot", "hold din kæft" og "møgso".
Samtidig svarer næsten halvdelen af lærervikarerne i en undersøgelse, at de efter at have arbejdet i folkeskolen er blevet afskrækket fra at tage en læreruddannelse.
Men forældre oplever altså også store konsekvenser for dem og deres børn ved den stigende brug af lærervikarer.
Betændt emne til forældremøder
Det er ikke kun nordjyske Karina Dalgaard, der oplever en del unge lærervikarer.
Rasmus Warnke Nørregaard fra København er far til to børn i henholdsvis 5. og 7. klasse. Han oplever, at der i perioder er unge lærervikarer i "mange timer", og det er hans oplevelse, at det er med til at skabe en større uro i timerne.
Han beskriver også, hvordan emnet er betændt til forældremøder mellem lærere og forældre.
”Det voksne barn” gør jo ikke noget
Karina Dalgaard, mor til to folkeskolebørn
- Det bliver lidt ord mod ord nogle gange, for man ved ikke, hvor mange lærervikarer, der har været. Men jeg hører fra mine unger, at det er en del i perioder, siger han og forklarer, at han ser behovet for lærervikarer som et resultat af stressede lærere og en generelt presset folkeskole.
Han har fem børn i alt og oplever, at andelen af vikartimer er steget med årene.
Og det bekymrer ham:
- Jeg har ikke oplevet, at nogen af mine børn synes, det er specielt fedt, når de har vikar. De kan godt lide, når der er ro. De ved, at når der kommer en vikar ind, så tager de forstyrrende elementer over.
Det mener Danmarks Lærerforening
Hos Danmarks Lærerforening, der er fagforeningen for lærere ansat i folkeskolen, kommer det ikke som en overraskelse, at flere lærervikarer har oplevet vold, mobning og chikane fra eleverne i folkeskolerne.
Og det er 'fuldstændig uacceptabelt', lyder det fra Thomas Andreasen, der selv er tidligere lærer og nu formand for arbejdsmiljø- og organisationsudvalget i Danmarks Lærerforening.
- Vi ved, at vold og chikane og trusler er et stort problem på skolerne over for lærerne og noget, man oplever i hele landet. Det vil desværre også gøre sig gældende for lærervikarerne, siger han.
Ifølge Thomas Andreasen er skolerne så pressede, at mulighederne for at skabe en god skole i dag er 'yderst begrænsede' mange steder. Og det går også udover de mange lærervikarer, siger han.
- Det er en kæmpe udfordring, at lærervikarer ikke bliver set som en autoritet eller ikke bliver respekteret af eleverne, siger han
Han peger på, at vikarerne i højere grad skal oplæres af en uddannet lærer, så eleverne kan se, at de er en del af lærerteamet. Derudover er det vigtigt, at skolerne bliver bedre til at klæde lærervikarerne ordentligt på til, hvad der forventes fra dem.
- Altså faktisk fuldstændig ligesom man forventer af andre brancher, når der starter en ny, siger Thomas Andreasen.
Vikarerne er "voksne børn"
For Karina Dalsgaard går bekymringen på, om de mange lærervikarer får betydning for hendes børns faglige niveau.
For mens skolen har indset, at de unge lærervikarer ikke fungerer i hendes søns klasse, så bliver de flittigt benyttet i datterens klasse. Ofte i mange dage i træk, siger hun.
Ifølge Karina Dalsgaard lærer hendes børn ingenting, når de har vikar. Og når der er brug for det, har de ofte unge vikarer flere dage i træk.
- Det gør mig sgu rasende, siger hun.
Datteren har høje faglige ambitioner og er rigtigt træt af den manglende undervisning, lyder det fra moren.
Og det gør datteren utryg, at der ikke er styring og en lærer til stede, siger hun:
- "Det voksne barn” gør jo ikke noget. En der lige er kommet ud af gymnasiet, hvad ved han om historie, hvad skal han gøre?
Det mener Skolelederforeningen
Dorte Andreas er næstformand i Skolelederforeningen, der er en fagforening for ledere i skolen, og hun er godt klar over, at der er et problem med vold på folkeskolerne:
- På et eller andet tidspunkt vil alle, der arbejder i folkeskolen, opleve, at en elev bliver truende eller har en udadreagerende adfærd. Og det skal man desværre kunne håndtere at være i, siger hun.
De seneste par år er der kommet højere forventninger til lærervikarerne, men det betyder samtidig også, at skolederne har et større ansvar for at klæde vikarerne bedre på til den voksende opgave, anerkender næstformanden.
- Det her kalder i den grad på, at vi skal have endnu mere opmærksomhed på, hvordan vi støtter de unge vikarer bedst muligt, laver indkøringsforløb og holder øje med deres trivsel. Det har vi en forpligtelse til som skoleledere, siger Dorte Andreas.
Men det er vel skoleledernes ansvar at skabe et godt arbejdsmiljø. Har I været gode nok til det?
- Det er det absolut, men jeg mener også, at skolerne gør deres allerbedste i forhold til de vilkår og rammer, som de har til at drive skole ud fra.
Det går udover børnene
En af landets førende skoleforskere peger også på, at det ofte kan få konsekvenser for børnene, når unge uuddannede lærervikarer overtager undervisningen.
Ifølge Andreas Rasch-Christensen, der er forskningschef ved Center for pædagogik og dannelse på VIA University College er lærernes kvalifikationer nemlig det mest afgørende for børnenes læring og sociale liv.
Jeg bliver bare nødt til at sætte ekstra tid af derhjemme til at hjælpe dem
Melina Kaloeerakes, mor til to børn i folkeskolen
Og det kan være rigtigt svært for en ung vikar at leve op til.
- Det må simpelthen ikke ske, at en 19-årig uden lærererfaring bliver kastet ud i klasser, hvor der kan opstå problemer. For vi kan ikke forvente, at de unge kan løse det, siger han.
Mange forskellige undervisere i klasserne kan også betyde, at børnene sakker bagud, fordi der opstår stor usikkerhed om de mange skiftende voksne og forventningerne til dem, siger Regitze Spenner Ishøy.
Hun er næstformand i Skole og Forældre, der er skolebestyrelsernes landsorganisation og repræsentant for forældre til børn i folkeskolen generelt.
Ifølge hende betyder flere lærervikarer ofte et dårligere samarbejde mellem skole og forældre. Det giver ikke kun problemer for barnet og forældrene ondt i maven, men skader også samværet i klassen, lyder det fra Regitze Spenner Ishøy.
En elev kan begynde at græde, en kaster med en stol, og en anden har svært ved at læse. Samtidig skal en 19-årig lærervikar kunne samle resten af klassen til undervisning, lyder eksemplet fra næstformanden.
- Som jeg ser det, så er skole-hjem-samarbejdet en af de største udfordringer i folkeskolen lige nu. Og vi kan jo på ingen måde forvente, at de mange unge, uuddannede lærervikarer kan løse de konflikter med forældrene.
Mor underviser sine børn efter skole
En forælder, der nu har taget sagen i egen hånd, er Melina Kaloeerakes, hvis to børn går i anden og tredje klasse på en folkeskole i København.
Hun fortæller, at rigtig mange af Aula-beskederne lige nu indeholder bekymringer om lærervikaren i datterens matematiktimer. Flere gange har vikaren måttet tage børnene ud af undervisningen, fordi der var "for meget kaos i klassen".
Fordi Melina Kaloeerakes' børn er tosprogede, er hun ekstra nervøs for sin datters niveau, når undervisningen bliver ledet af en lærervikar.
Derfor øver hun nu efter skole tabeller, regnestykker og holder matematikken ved lige, indtil læreren er tilbage.
- Jeg bliver bare nødt til at sætte ekstra tid af derhjemme til at hjælpe dem, så jeg føler, at de er på det rigtige niveau og kan følge med, siger hun.
