I flere år har en håndfuld ildsjæle arbejdet på at få lov til at bygge en bro mellem fastlandet og en lille ø i Lindholm Strandpark. Nu bliver planerne realiseret med to aflagte vindmøllevinger.

- Det bliver selvfølgelig vildt, fordi det er første gang man i verden, så vidt vi ved, bruger vindmøllevinger til brokonstruktioner, siger Keld Poulsen, der er en af initiativtagerne.

Broen bliver 49 meter lang og tre meter høj. Vingerne, der vender hver sin vej, bliver lagt ved siden af hinanden. I hver ende af broen vil der blive lavet et lille omklædningsrum inde i vingen.

Det hele er betalt af fonde. Den grønne ordning under Energistyrelsen har doneret godt 1.400.000 kroner, mens Det Obelske Familiefond har doneret 650.000 kroner.

- Et af vores formål er at få inddraget øen i parken. I dag bliver den mest benyttet af hundeluftere. Det her projekt er helt unikt, siger Jan Ole Mortensen, der er en af initiativtagerne.

Siemens Gamesa donerer to brugte vinger

Siemens Gamesa i Aalborg har doneret de to aflagte møllevinger til projektet.

Vindmølleindustrien står over for den miljøudfordring, at tusindvis af ældre vindmøller skal udskiftes og skrottes i de kommende år.

Det meste af vindmøllen kan genbruges, men det kan glasfiberen i vindmøllevingerne ikke endnu. I dag bliver den hugget op og blandet i beton, når vingerne skrottes.

Siemens Gamesa vil derfor gerne være med i et bæredygtighedsprojekt, hvor møllevingerne får nyt liv.

- Nå vingerne har været ude på møllen i 25 år, så synes jeg, det er fedt, at de kan blive brugt til en bro eller noget i 25 år, 50 år eller mere, siger David Pedersen, der er Senior Projektleder ved Siemens Gamesa.

Vindmølleindustrien arbejder ifølge Siemens Gamesa på at udvikle møllevinger, hvor man kan ”omsmelte” glasfiberen og bruge den igen, når man skrotter møllevinger. Men den teknologi findes ikke endnu.

David Pedersen ser store perspektiver i gangbroen i Lindholm Søpark, hvor man udnytter vingernes bæreevne.

- Jeg håber, at det her er eksemplet, som gør, at mange arkitekter ude i verden siger: "hov, her er der noget fedt, vi kan bruge". Man kan måske lave tagkonstruktioner af møllevinger. Man kan forestille sig mange ting, siger David Pedersen.

Initiativtagerne tror, at broen bliver et tilløbsstykke, fordi den er så speciel. De beskriver den selv som en skulptur.

Aalborg Kommune har netop givet en byggetilladelse, og ildsjælene håber, at de kan gå i gang med at bygge til foråret.

- Vi kan lave en bæredygtig konstruktion, hvor vi udnytter noget, der ellers er meget svært at slippe af med. Så man har her et industriprodukt, der får en meget bedre livscyklus, siger Jens Ole Mortensen.

Broen får kritik

Mens Initiativtagerne er begejstrede for projektet, så er det ikke alle naboerne i området, der har det på samme måde.

En bro af store møllevinger er alt for voldsomt i landskabet, og det svarer til, at man dumper industriskrot i naturen, lyder kritikken.

Morten Berntsen er nabo til Lindholm Strandpark, og han bryder sig ikke om den nye bro af møllevinger.

- Initiativtagernes oplæg er 49 meter i længden og tre meter i højen de højeste steder. Det synes jeg simpelthen er for voldsomt i omfang, siger Morten Berntsen.

Den nye konstruktion skulle egentligt bygge bro, men på Lindholms facebookside har den delt vandene mellem dem, der synes, at broen er spændende og innovativ, og dem, der synes, den er for voldsom og grim.

De fleste beboere vil gerne have en bro, men flere synes, den skal være mindre og lavet af træ ligesom parkens anden bro og naturlegeplads. Initiativtagerne siger, at fondene kun har doneret penge, fordi projektet er markant.

- Hvis ikke vi havde valgt vindmøllevingerne, så var der ingen bro blevet, fordi der er ingen, der vil hjælpe os med støtte til en traditionel bro, som man kan købe alle vegne, siger Keld Poulsen.

Brugere af parken vil høres

Det er kun de nærmeste 12 huse, der er blevet orienteret om projektet af Aalborg Kommune. Det mener flere af de lokale ikke er fair, for der er mange flere, der bruger parken.

Ved andre tidligere projekter i Lindholm Strandpark har kommunen sat skilte op, inden byggetilladelsen var givet. Rådmand for By og Landskab i Aalborg Kommune, Hans Henrik Henriksen (S) hæfter sig ved, at der har været medieomtale af projektet.

- Jeg har stolet på, at den lokale forankring, der er i projektet, var nok til at udbrede kendskabet til det. Vi vurderer løbende, hvordan vi laver borgerinvolvering, når vi har byggesager. Det er klart, at når der er sådan en reaktion, så tænker vi da, om vi skulle gå lidt bredere ud og orientere om det her, siger By- og landskabsrådmand Hans Henrik Henriksen (S).

Morten Berntsen har mulighed for at klage over byggetilladelsen til Aalborg Kommune, og det har han tænkt sig at gøre.

- Jeg kan sagtens se den grundlæggende idé for initiativtagerne, hvis man lavede det som en midlertidig installation eventuelt i forbindelse med en bæredygtighedsfestival for at fortælle den her gode historie. Men som en permanent og så markant struktur, der kan jeg ikke se, at det er det rigtige at gøre, siger Morten Berntsen.