Vinterrevyen for 28. gang: Der vil være slag over nakken til hele Danmark

Fredag var der pressemøde i Aalborg Kongres & Kultur Center, hvor den 28. udgave af Vinterrevyen blev præsenteret.

Med cirka tre måneder til premiere løfter Aalborg Kongres & Kultur Center nu sløret for dette års udgave af Aalborg Vinterrevy.

Revyen har flere kendte skuespillere som Vicki Berlin, Thomas Mørk og Pernille Schrøder i hovedrollerne, og instruktør Rasmus Krogsgaard garanterer revytæsk til det meste af Danmark.

- Vi kommer langt rundt i verdenen. Vi snakker om Danmark, folkeskolen, Christianbsorg, og så er der en masse danske organisationer, der får et lille drag over nakken - sundhedsvæsenet blandt andet. Der kommer også et lokal islæt, som jeg dog ikke vil råbe for højt om, siger Rasmus Krogsgaard.

Til pressemødet var også skuespiller Vicky Berlin, der glæder sig til at stå på scenen til vinter, når revyen har premiere.

- Man skal gå ind og se vinterrevyen, hvis man vil have et godt grin og ruste sig til julen, så kan man bedre klare sig igennem en kold og træt vinter, siger Vicky Berlin.


Seneste nyt

fra Nordjylland