Vold i Gaden: Brækkede næse og flækkede tænder

En tur i Jomfru Ane Gade endte alt andet end festligt for en 17-årig ung mand, der brækkede næsen og flækkede tænder.

Natten sluttede brat for både en 17-årig og en 20-årig mand, da de i natten til søndag kom op at slås i Jomfru Ane Gade i Aalborg.

Kort før klokken fire blev den 17-årige slået i ansigtet, og det endte med en brækket næse og flere flækkede tænder.

Dørmænd på et diskotek overværede voldsepisoden og tilbageholdte to mænd indtil politiet ankom, fortæller vagtchef Bruno Brix, ved Nordjyllands Politi.

Begge mænd blev anholdt, men kun den 20-årige er efterfølgende blevet sigtet for vold.

Den 20-årige bliver afhørt søndag formiddag og bliver efterfølgende løsladt. 


Seneste nyt

fra Nordjylland