Kits historie

Udadtil var de det perfekte par. Karismatiske, sociale og selskabelige. Men bag hjemmets fire vægge var historien en anden. Kit Sørensen har skrevet en digtsamling om sin oplevelse af at være i et ægteskab med partnervold.

Denne webdok er skrevet på baggrund af udsendelserne "Kits Historie", som kan ses nederst i fortællingen.

 

Den stormende forelskelse

Kit Sørensen havde været separeret i tre måneder, da hun var til en fest hos sine venner i Skagen. Det var i begyndelsen af nullerne, og Kit havde det ikke særlig godt efter bruddet med faderen til sine to børn.

Til festen i Skagen var der en mand, der vakte hendes interesse. Hun faldt i snak med manden, der talte norsk, og de to klikkede hurtigt med hinanden. Han var en rigtig gentleman, bemærkede Kit.

Derfor var det også hende, der tog med i ambulancen, da manden kom til skade ved festen. Han blev opereret og tog hjem til Norge, men de to holdt kontakten.

Da han skulle fejre fødselsdag i Danmark, inviterede han Kit med. Før de kunne nå at se sig om, var de blevet kærester – og snart havde Kit også en ring på fingeren.

- Vi havde vel kendt hinanden i to måneder, da vi tog på ferie, og han friede til mig. Jeg sagde ja. Nu havde jeg mødt en mand, som tog mig med storm, og som sagde og gjorde de rigtige ting, siger Kit Sørensen.

- Tingene gik alt for stærkt

Så snart skilsmissen med eksmanden gik i igennem, blev det forelskede par gift. Kit vænnede sig hurtigt til en tilværelse, hvor hun måtte pendle mellem børnene i Aalborg og kærligheden i Norge.

Venner og familie var dog ikke helt så betagede af det nye ægteskab som Kit selv. I dag kan hun godt se hvorfor.

- Tingene gik alt for stærkt. Jeg skulle have tænkt på, at jeg havde to børn, som skulle have lov at vænne sig til, at mor og far ikke længere var sammen. Men jeg var forblændet og gik med skyklapper, siger hun.

Hun følte sig elsket og forelsket. Men snart begyndte tingene at gå skævt.

 

 

 

”Lige pludselig ud af det blå fik jeg et knytnæveslag”

Kit Sørensen kan ikke huske præcis, hvordan det begyndte. Hun ved, at det startede med små hentydninger. At hun fik at vide, at hun gjorde ting forkert.

Hun lod de ubehagelige kommentarer passere, for hun var drønforelsket og ønskede bare, at forholdet skulle fungere.

Men på motorvejen i Norge omkring otte måneder inde i forholdet eskalerede det, da parret var kommet op at diskutere, fortæller hun.

00:20 Luk video

- Lige pludselig ud af det blå fik jeg et knytnæveslag på skulderen. Han bremsede og ville have mig ud af bilen. Jeg kan ikke huske, hvad årsagen var, men jeg kan huske, at det var første gang, han slog mig, siger Kit Sørensen.

Hun var i chok. Alligevel blev hun i bilen og tog efterfølgende på arbejde. Og så blev der ikke snakket mere om det.

Voldsspiralen

Lone Skov Møller, leder af Krisecentret for kvinder i Aalborg, fortæller, at flere voldelige forhold følger det, de kalder voldsspiralen.

 

- Tit starter forholdet med, at man bliver stormende forelsket og kaster mange andre ting over styr. Men så pludselig starter volden. Den kan komme ud af den blå luft, uden at man helt forstår, hvad der sker.

 

Lene Skov Møller understreger, at der i mange voldelige forhold også er rigtig meget kærlighed og ømhed.

 

- Mange forsøger at finde forklaringer på, hvorfor volden skete. De tænker måske: ”Nu må jeg gøre sådan, at det aldrig sker igen. Nu må jeg blive en rigtig god kæreste”. Og så starter voldsspiralen, og pludselig bliver vold en del af et normalt liv.

 

Når volden først er blevet en del af hverdagen, kommer skammen og benægtelsen.

 

- Det er flovt at få tæsk eller at være udsat for kontrol. Man isolerer sig, for ingen skal se de blå mærker. Her kan man let miste tilknytningen til sit netværk, mens man knytter sig endnu mere til den voldelige partner. Til sidst mister man sig selv. Og når først, man er der, så er man totalt handlingslammet, og så er det virkelig, virkelig svært at komme ud af et voldelig forhold.

Se mere

 

 

 

Frygtede ferier

Kit Sørensen fik det værre psykisk. Hun husker, hvordan eksmanden på et splitsekund kunne gå fra at være i godt humør til at blive vred.

Det var især på rejser, det gik galt. Og rejser var der mange af – både privat og i forbindelse med arbejde.

- Det, jeg frygtede mest, var ferier. Når jeg var væk hjemmefra, havde jeg ingen omkring mig, jeg kunne ty til, siger hun.

Kit fortæller om en aften i udlandet, hvor parret var taget på jazzbar efter en lang arbejdsdag. Klokken var mange, da Kit spurgte sin mand, om han ville med hjem på hotellet. Det ville han gerne.

- Så drak vi ud og forlod jazzbaren. Vi nåede ikke mere end 30 meter op ad gaden, før han tog fat i mig og sagde, at jeg aldrig nogensinde mere skulle fortælle ham, hvornår han skulle hjem, siger Kit Sørensen.

Der var ikke noget, jeg kunne sige for at få ham til at stoppe.

Kit Sørensen, digter

Det gik også galt en aften i byen på en ferie med mandens forældre.

I byen faldt Kit Sørensen i snak med en ældre mand, da hun var ude og ryge. Det huede ikke hendes ægtefælle, som forlod stedet med Kit i hælene.

- Vi kom til et udsigtssted, hvor man kunne kigge ud over vandet, og så begyndte han. Jeg blev sparket og kastet rundt med. Jeg kan huske, at jeg blødte fra munden, fordi jeg havde bidt mig selv i tungen. Der var ikke noget, jeg kunne sige for at få ham til at stoppe, siger hun.

Efterfølgende husker hun, at de gik hen til det sted, hvor de havde lejet sig ind. Her smed manden Kits kuffert ud ad døren. Hendes pas og penge beholdt han.

Kit standsede en taxa og fortalte, at hun intet havde. Taxachaufføren kendte heldigvis nogen, der havde et hotel, og her fik Kit lov til at sove, mens manden kimede hende ned hele natten.

 

 

 

 

Udadtil var alt perfekt

I parrets omgangskreds var der ingen, der vidste, hvad der foregik, når Kit og manden var alene. Udadtil virkede de som det perfekte match. Sociale og selskabelige – og så var de ovenikøbet også et pænt par.

- Kit var meget glad, positiv og smilende, og så var hun sjov og interessant at være sammen med, siger veninden Susanne Nielsen.

Ingen opdagede, at Kit forlod manden seks gange i løbet af ægteskabets sidste fem år for så at vende tilbage til ham igen. Kit var nemlig ekstremt god til at give udtryk for, at alt var godt.

00:18

Kit Sørensen fortæller om de mange gode perioder, der trods alt også var i forholdet.

Luk video

På en ferie, hvor familie og venner var inviteret med, fornyede parret deres løfter til hinanden. Luften summede af romantik. Men det ændrede sig snart – og lige der opdagede Kit, at hun ikke engang kunne føle sig tryg, selvom hun var omgivet af sine nærmeste.

På et tidspunkt stod hun snakkede med en ven, inden hun gik op på værelset til sin mand.

- Da jeg kom op på vores værelse, tog han fat i mig. Han sparkede og slog ud efter mig, så jeg måtte flygte ud på badeværelset og låse døren og sove i badekarret, siger Kit Sørensen.

Næste dag lod en smilende Kit som ingenting, og da en af gæsterne bemærkede de blå og gule mærker på kroppen, havde hun straks en bortforklaring klar.

- Jeg sagde, at vi havde leget i poolen og spillet tennis, og at jeg hurtigt fik blå mærker, siger Kit Sørensen.

 

 

 

 

Hemmeligheden blev opdaget

I årevis var Kit Sørensen sluppet afsted med bortforklaringer og smil over for venner og familie, og den ydre facade var endnu ikke krakeleret. Men så var der en episode, der vendte op og ned på det hele.

Det skete efter en fødselsdagsfest, hvor Kit havde danset med fødselaren.

- Det skulle jeg ikke have gjort, siger hun.

Partnervold

Det skønnes, at 38.000 kvinder og 19.000 mænd årligt er udsat for fysisk partnervold.

 

Kilde: Statens Institut for Folkesundhed, 2018

Da parret kom hjem, fornemmede Kit, at noget var under opsejling. Hun var alene i soveværelset, da døren pludselig fløj op.

- Han kom ind på værelset og smadrede alt på sin vej. Det sidste, han manglede, var mig, siger hun.

I soveværelset var der en overfaldsalarm i tilfælde af, at nogen skulle bryde ind. Kit trykkede på alarmen, og få minutter senere ankom folk fra alarmselskabet og politiet og fjernede ham fra hjemmet.

- Da jeg så, hvem der kom fra Verisure, vidste jeg godt, at jeg ikke kunne holde det hemmeligt længere. Det var nemlig min venindes søn. Nu var løbet ved at være kørt, siger Kit Sørensen.

Dagen efter meddelte hun ham, at hun ville skilles.

 

 

 

 

Flugten

Lige så nemt, som det var for Kit at falde for den charmerende nordmand, lige så svært var det at komme ud af ægteskabet igen.

Kit Sørensen var bundet til ham. Hun var ansat i et af mandens firmaer, så for at gøre sig uafhængig af ham økonomisk tog hun en uddannelse som parterapeut.

- Det blev fuldstændig latterliggjort, og jeg kan huske, at jeg syntes, det var meget, meget mærkeligt, at han ikke bakkede sin kone op i det, hun gerne ville, siger Kits veninde, Susanne Nielsen.

Vi havde en meget smuk trappe, der snoede sig hele vejen op til første sal. Jeg var sindssygt bange for den trappe, og når jeg skulle ned ad den, sørgede jeg altid for, at han gik foran mig – for tænk, hvis han skubbede mig ned.

Kit Sørensen, digter

Parret havde også et fælles hjem, som Kit var bundet til økonomisk. Et hjem, hvor hun aldrig følte sig tryg.

- Vi havde en meget smuk trappe, der snoede sig hele vejen op til første sal. Jeg var sindssygt bange for den trappe, og når jeg skulle ned ad den, sørgede jeg altid for, at han gik foran mig – for tænk, hvis han skubbede mig ned, siger hun.

Hun foreslog manden at sælge huset for i stedet at bo i udlandet. Den eventyrlystne mand var med på idéen, og huset blev lynhurtigt solgt. Kit havde dog ingen planer om at flytte til udlandet. Hun ville bare sikre sig at få sit indskud i huset frigjort, og med hjælp fra en advokat sikrede hun børnene deres arv og planlagde flugten fra manden.

De tætteste veninder blev også involveret i flugtplanerne. Og så pludselig en dag slog hun til, da manden var taget i fitnesscenter.

Kit var alene i lejligheden, da hun ringede til sin mor.

- Jeg kommer hjem, sagde Kit i røret.

Moderen stillede ingen spørgsmålstegn.

- Så kommer far og henter dig ved færgen, var det eneste, hun svarede.

Efter 15 år vendte Kit endegyldigt hjem. Væk fra den mand, der begyndte som en drøm, men endte som et mareridt. Med en lille bagage med tung last ankom hun til kajen i Danmark, hvor hendes far ventede.

 

 

Sound on/off

"Min hjerne brænder sammen"

 

 

En ny begyndelse

Den nye tilværelse i Nordjylland var ikke nem for Kit Sørensen. Der gik et halvt år, før hun fandt sin egen lejlighed, og hun havde svært ved at finde ud af, hvem hun var, og hvad hun skulle.

Hun begyndte at få smag for gin og tonic. I begyndelsen havde hun en regel om, at klokken skulle være over 16.30, før hun måtte drikke, men hurtigt blev tidspunktet rykket frem. Familien begyndte at blive bekymrede.

En dag fik Kit at vide, at eksmanden havde fundet sig en ny kæreste, og da Kit så et billede af hende, knækkede filmen. Kvinden så smuk og sød ud.

00:29 Luk video

- Jeg var så bange for, hvad der skulle ske med hende, og hvad hun skulle udsættes for. Jeg kan huske, at jeg midt om natten ringede til krisecentret for kvinder i Aalborg og ordret sagde: Min hjerne brænder sammen, fortæller Kit Sørensen.

Allerede næste dag fik Kit tilbudt en akut samtale på krisecentret.

- Da jeg bankede på dernede og trådte ind ad døren – det blev min redning, siger hun.

 

 

Sound on/off

Jeg kan med hånden på hjertet sige, at jeg aldrig har været gladere

Kit Sørensen, digter

 

 

Jeg elsker farver, bare ikke gul og blå

Kit, der ikke havde bearbejdet sine oplevelser gennem samtaler med en psykolog, fik stor hjælp af særligt én socialrådgiver på krisecentret for kvinder i Aalborg. Også venner og familie gjorde alt, hvad de kunne, for at hjælpe Kit igennem krisen.

Kit begyndte samtidig at skrive digte, og hun fandt hurtigt ud af, at det virkede terapeutisk at få alle tankerne ned på skrift.

Pludselig var der noget, der gav hende lyst og glæde igen. Snart fik hun idéen til en kunstbog med digte og kunstværker, og hurtigt fik hun godt 30 andre kunstnere med. En del af overskuddet fra kunstbogen skal gå til det krisecenter i Aalborg, som blev Kits redning.

Kunstbogen har fået titlen ”Kunstneren – Jeg elsker farver, bare ikke gul og blå”.

  Foto: Daniel Mikkelsen

I dag er det to år siden, Kit Sørensen stod på havnen med to tasker og en kuffert.

På håndleddet har hun fået en tatovering med Danners symbol. Et evigt aftryk, der repræsenterer styrke – og samtidig minder hende om ikke at falde i samme fælde igen.

- Det er ligesom at falde ned fra et træ, slå sig og få et åbent sår, der heler. Når man ser arret, ved man godt, at man skal passe på, næste gang man klatrer i træer, forklarer Kit Sørensen.

Kit drømmer om at holde foredrag, og så vil hun gerne oprette et fælles forum for andre voldsramte kvinder.

For første gang i meget lang tid har hun igen fundet livsglæden.

- Jeg har tilgivet min eksmand. Det er ikke ensbetydende med, at jeg har accepteret det, han har gjort imod mig, men jeg har valgt at give slip. Jeg kan med hånden på hjertet sige, at jeg aldrig har været gladere, siger Kit Sørensen.

 

Redaktionen har været i kontakt med Kits eksmands advokat. Han bestrider, at fremstillingen af hans klient er korrekt og oplyser, at han er instrueret om at anlægge en injuriesag mod Kit og TV2/Nord.

 

Se første afsnit af Kits Historie her:

Opdateret 14. september, da der var en teknisk fejl i første udgave af afsnittet.

33:41 Luk video

Se andet afsnit af Kits Historie her:

39:33 Luk video