"Træthed bliver min største udfordring på pælen"

19-årige Frederik Behrens er en af de fem personer, der skal dyste om at vinde 20.000 kroner i TV2 Nords pælesidningskonkurrence.

MINIPORTRÆT:  20.000 kroner.

Så mange penge står på højkant, når fem personer torsdag sidder sig til rette på pæle ved søen i Aabybro.

Her skal de blive siddende i 48 timer, hvis de vil vinde de mange penge i TV2 Nords pælesidningskonkurrence.

En af deltagerne er 19-årige Frederik Behrens, der lige nu er ved at færdiggøre sin uddannelse på EUX Business i Horsens. 

Hvorfor har du meldt dig til konkurrencen?

"Det har jeg, fordi jeg tror, jeg kan gennemføre - og fordi jeg virkelig godt kan bruge pengene, når jeg efter sommerferien flytter to år til Polen og forhåbentlig skal læse til finansøkonom via fjernstudie. Jeg er vild med landet og vil gerne prøve at bo der."

Hvad vil du have med dig ud på pælen?

"Jeg vil have min telefon med og bare håbe på, at jeg ikke falder i vandet. Det er nok også en god idé at tage noget med, der kan skygge for nakken."

Hvad vil du bruge pengene på?

"Jeg kunne godt tænke mig en bil, men er lidt usikker på, om jeg får råd til benzin, så ellers vil jeg bare bruge pengene på at holde mig selv i live i Polen. En ny mac kunne også være godt på et tidspunkt."

Hvad tror du bliver din største udfordring på pælen?

"Det bliver helt klart træthed. Jeg tror godt, jeg kan holde mig vågen, hvis jeg sætter mig for det. Jeg vil sørge for at være rigtig godt udhvilet."

Du kan selv se, om Frederik vinder konkurrencen, for TV2 Nord holder Åbent Hus d. 2. juni kl. 10-14. Pælesidningskonkurrencen slutter kl. 12. Personen, der stadig sidder på sin pæl på det tidspunkt, vinder 20.000 kroner. Hvis mere end én person sidder tilbage, deler de pengene. 


Åbent Hus hos TV2 Nord

Anna

"Jeg har altid tænkt, at en stor popo må kunne bruges til noget. Det kan den så nu."

michael2.jpg

"Jeg har et stævnemøde med den pæl"

Frederik Behrens

"Træthed bliver min største udfordring på pælen"

Martin

"Jeg bliver siddende på pælen. Det er 100."

indlæs flere

Seneste nyt

fra Nordjylland