Thomas blev henrettet - nu søger Sidsel efterkommere til ham
Det er en dramatisk historie om kærlighed, drab og halshugning, som efterårets udstilling på Vendsyssel Historiske Museum byder på. I den forbindelse søger museumsinspektør Sidsel Wåhlin efter efterkommere til den halshuggede Thomas Thomsen Bisp, der stammede fra Brovst-området. Foto: Henriette Maj Pedersen
Thomas Thomsen Bisp var den sidste i Hjørring, der blev dømt til halshugning, efter han havde forelsket sig i den forkerte. En ny udstilling på Vendsyssel Historiske Museum sætter fokus på dødsstraf i Danmark.
En tidlig sommermorgen 22. juli 1822 blev en midaldrende mand ført fra arresten på Torvet i Hjørring og til galgebakken nord for byen.
Her blev han halshugget og lagt på hjul og stejle.
Den midaldrende mand var Thomas Thomsen Bisp fra Sønder Økse ved Brovst.
Han endte sine dage i et dramatisk blodbad på bakken for 200 år siden.
Nu vækkes historien til live, når Vendsyssel Historiske Museum med efterårets nye udstilling sætter fokus på historien om dødsstraffen i Danmark.
Det var tilløbsstykke, folk kom i hundredevis for at se halshugningen.
Sidsel Wåhlin, Vendsyssel Historiske Museum
Kom rottegift på hustruens mad
Thomas Bisp var den sidste, der blev henrettet i Hjørring. Han var blevet dømt til døden, og dommen stadfæstet af kongen, fordi han havde taget livet af sin kone, da han havde forelsket sig i den unge pige på gården.
Historien vil vide, at hustruen og moderen til hans fem børn, Maren Justsdatter, spiste et stykke smørrebrød med rottegift, en udåd der skulle være udført af ægtemanden, men tilskønnet af elskerinden og tjenestepigen Ane Magrethe.
I stedet for at leve lykkeligt med sin nye kærlighed, hvilket efter alt at dømme måtte være planen, så endte han sine dage dramatisk og til offentlig skue, da folk stimlede sammen for at se ham blive halshugget.
- Det var tilløbsstykke, folk kom i hundredevis for at se halshugningen. Nu skete der endelig noget, fortæller museumsinspektør Sidsel Wåhlin fra Vendsyssel Historiske Museum.
- Der var blod over det hele, og det var meget dramatisk. Folk kendte historien og var forargede, og jeg tror, at langt de fleste mente, at det var en passende straf, han fik.
Blev fjernet i nattens mulm og mørke
Det var dengang skik, at liget fik lov at stå på stejle og stage til skræk og advarsel for andre om udåd; men slægtninge tog legeme og hoved ned om natten og begravede de jordiske rester et stykke fra retterstedet.
- Historien lyder, at man ikke havde vagter på om natten, og det lod man sive til hans slægtninge, siger Sidsel Wåhlin.
Vi bruger den dramatiske dag til at brede historien ud om lovens strengeste straf, dødsstraf
Sidsel Wåhlin, Vendsyssel Historiske Museum
Kraniet dukker op ved vejarbejde
Knap 100 år senere dukkede kraniet og enkelte skeletdele op i forbindelse med vejarbejde på Skagensvej i Hjørring.
Kraniet med spieret trykket ned gennem kraniet var et usædvanligt fund, fordi man her ved selvsyn kunne se, hvordan straffen var blevet fuldbyrdet.
Den daværende leder af Vendsyssel Historiske Museum, Jørgen Jacob Lønborg Friis, syntes, at kraniet var så interessant, at han tog det ind på museet.
Her blev det gemt i en kasse, og nu kommer kraniet og historien om Thomas Thomsen Bisp til at spille en afgørende rolle i en ny udstilling på museet.
- Vi bruger den dramatiske dag til at brede historien ud om lovens strengeste straf, dødsstraf, fortæller museumsinspektør Sidsel Wåhlin fra Vendsyssel Historiske Museum.
Samtidig kigger vi på, hvordan vi straffer vi i dag, hvad er formålet med straf i dag og dengang, og hvordan har vores syn på mennesker og menneskeliv ændret sig.
Dramatisk - men almenmenneskeligt
Der er ifølge museumsinspektøren mange spændende og nutidige aspekter i historien om Thomas Thomsen Bisp.
Blandt andet det at historien fascinerer den dag i dag både på grund af fundet og den usædvanlige museumshistorie, men også fordi historien er almenmenneskelig.
For på tværs af tid er der begået mord i kærlighedens navn, og Thomas Thomsen Bisp var ikke den første eller den sidste bonde i Danmark, som fik følelser for en ung tjenestepige.
Tjenestepigen var fristeren
- Det er også historien om, at den unge tjenestepige bliver straffet, fordi man siger, at det var hendes skyld. Det var hende, der var fristeren, fortæller Sidsel Wåhlin og fortsætter:
- Hun bliver straffet for at have været meddelagtig, det er hendes skyld, mener man, og det prøver vi også at tage op den her udstilling, og vi ser på det med moderne briller. Det er, synes jeg, også relevant at tage den diskussion, hvordan vi ville se på tingene i dag.
Tjenestepigen blev dømt - dog ikke henrettet, da man på det tidspunkt ikke længere henrettede kvinder. Men hun blev idømt en lang straf i tugthus, hvor hun fødte to børn.
Det ene barn var Thomas Thomsen Bisp far til. Begge børn blev taget fra hende.
Han efterlader sig således seks børn - fem med sin hustru Maren Justsdatter og et med tjenestepigen.
Efterkommere søges
Vendsyssel Historiske Museum vil i forbindelse med tilblivelsen af efterårets nye udstilling nu gerne i kontakt med efterkommere af Thomas Thomsen Bisp.
Selv om man måske kunne være fristet til ikke at søge sin slægt i lige linje tilbage til den sidste sidste forbryder, der blev henrettet i Hjørring, så er museumsinspektøren fortrøstningsfuld i forhold til at få henvendelser, der kan tilføje udstillingen værdi og personlige relationer til Thomas Thomsen Bisp.
- Vi har faktisk her på museet folk, der kommer for at se til deres forfædre. Der er sket et skifte, fra at det måske var noget, man ikke snakkede om, til det er blevet en del af ens slægtsfortælling, siger Sidsel Wåhlin.