Doner dine brugte briller til valget
Foto: Lions Budolfi Aalborg
Lions-klubberne har i flere år indsamlet brugte briller til Afrika.
Til tirsdagens kommunalvalg er det muligt at donere dine brugte briller til Afrika. Lions Danmarks klubber i Aalborg Kommune har opstillet 22 indsamlingsbokse ved 22 af de 36 valgsteder i kommunen.
Mange skal tirsdag af med deres kryds til en kommunalpolitiker. Men nu kan man også komme af med sine brugte briller.
Det er Lions-klubberne i Aalborg Kommune, der er gået sammen om at opstille de 22 indsamlingsbokse, hvor borgerne kan donere deres brugte briller til Afrika.
Ved sidste valg i 2017 indsamlede Lions mere end 51.000 par briller.
Her kan du donere dine briller
- Båndby Hallen
- Frejlev Skoles Idrætscenter
- Ferslev Skolehal
- Gigantium
- Gistrup Skoles Idrætshal
- Gug Hallen
- Haraldslund
- Hasseris Gymnasium
- Idrætscenteret Kongerslev
- KFUM Hallen
- Klaruphallen
- Mou Hotel
- Skalborg Agri Nord Idrætscenter
- Skipperens Idrætscenter
- Svenstruphallen
- Sønderbroskolen
- Vadumhallen
- Vejgaard Hallen
- Vejgaard Østre Skole
- Vesterkærets Skole
- Aalborg Hallen
- Aalborghus Gymnasium
Kilde: Lions Budolfi Aalborg