Tirsdag fremlagde regeringen et udspil der skal sikre 10.000 nye i arbejde. Et af de tiltag regeringen foreslår, er at sætte dagpengesatsen ned for nyuddannede akademikere. Og det møder blandede reaktioner i det nordjyske.
Emilie Almstrup er studenterpolitisk ordfører for Studentersamfundet på Aalborg Universitet. Hun er ikke imponeret over tirsdagens udspil fra regeringen, om at nedsætte dimittendsatsen for nyuddannede.
- Jeg er ærgerlig. Jeg synes det er en sørgelig nyhed. Jeg kan slet ikke se, hvorfor det skulle være positivt for de studerende, overhovedet. Heller ikke dimittender, siger hun og fortsætter:
- Fordi det ændrer ikke på om man søger flere jobs eller om man er mere engageret. Det er de studerende på Aalborg Universitet i forvejen, siger Emilie Almstrup
På et pressemøde tirsdag fremlagde regeringen et udspil der skal sætte 10.000 danskere i arbejde. Som et led i planen, vil regeringen sænke dimittendsatsen – altså dagpengesatsen for nyuddannede - fra 13.815 til 9.500 kroner.
- I dag er det sådan, at unge kan gå direkte fra SU og markant op i ydelse fra det ene øjeblik til det andet. Vi spørger os selv, og vil også gerne stille spørgsmålet til jer andre, om det er helt rimeligt. Vi mener det ikke, fortalte Mette Frederiksen på tirsdagens pressemøde.
Som reglerne er nu
I dag får nyuddannede dimittender under 30 år, som ikke er forsørgere, 13.815 kroner i dagpenge. Det beløb vil regeringen sænke til 9500 kroner.
For ikkeforsørgere over 30 år skal beløbet sænkes til 12.000 kroner.
Samtidig foreslår regeringen, at dimittendernes ordinære dagpengeperiode reduceres fra to til et år.
Positiv reaktion fra erhvervslivet
Hos virksomheden DTEK i Støvring, der leverer tekniske VVS-installationer til både nybyg og renovering, sætter direktøren pris på regeringens forsøg på at få flere nyuddannede unge i arbejde.
- Vi bliver nødt til en gang imellem at sige nej til nogle opgaver eller i hvert fald planlægge os meget ud af det, for at få tingene udført. Det er vi, da det er svært at få den nødvendige arbejdskraft, siger Lars Sindal Kristensen, direktør i DTEK
Ifølge Kurt Bennetsen fra Erhverv Norddanmark, mangler Nordjylland omkring 3000-4000 ansatte på arbejdsmarkedet. Han hilser derfor udspillet velkomment.
- Som udgangspunkt, så har vi kigget meget ind i den problemstilling der er, at der er mangel på arbejdskraft i mange danske og nordjyske virksomheder. Så isoleret set på dimittendsatsen, så kommer der en motivation for at springe til nogle jobs, siger Kurt Bennetsen.
Tiltag har virket før
Det er ikke første gang at en regering vil ændre på dagpengesatsen. Ifølge en arbejdsmarkedsforsker har man tidligere gennemført et lignende tiltag, og med gode resultater.
- Vi har nogle erfaringer fra midten af 90’erne, hvor der var mange unge dimittender, der havde svært ved at komme i arbejde. Der halverede man deres dagpengesats og på daværende tidspunkt gav det gode erfaringer med at få dem hurtigere i arbejde, siger Thomas Bredgaard, professor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet.
A-kasse-formand frygter for dagpengenes fremtid
Per Clausen, byrådsmedlem i Aalborg og fungerende rådmand, er også formand for Magisternes A-kasse. Han kalder det "skræmmende usympatisk" at de nyuddannede "straffes på den måde" som Mette Frederiksens regering lægger op til.
- Regeringen må jo mene, at de unge hygger sig på dagpenge og kun jager drømmejobbet. MA har for længst dokumenteret, at de ledige søger bredt, både ufaglærte og faglærte job. Og vi har påvist, at de gør det hurtigt i ledighedsperioden, udtaler han blandt andet og følger op med en påstand om at Mette Frederiksen faktisk spiller hassard med hele dagpengesystemet.
- Hvis forslaget gennemføres, bliver startsatsen så lav, at mange unge helt vil droppe et medlemskab af en a-kasse. Og hvem skal så finansiere dagpengene i fremtiden? Jeg kan ikke opfordre nok til, at regeringen dropper deres udspil. Brug i stedet kræfterne på sammen med virksomhederne, de faglige organisationer, a-kasserne med flere at hjælpe de unge i arbejde.
Den opfordring bakker Emilie Almstrup fra Studentersamfundet på Aalborg Universitet op om.
- Det er federe at forberede de studerende på arbejdsmarkedet, i stedet for at straffe dem for en situation de ikke nødvendigvis selv har sat sig i. Årsagen til man ikke har et job, er ikke at man ikke laver noget. Det er fordi arbejdsmarkedet er, som det er, siger Emilie Almstrup.
Regeringens udspil
Lavere dimittendsats for unge
I dag får nyuddannede dimittender under 30 år, som ikke er forsørgere, 13.815 kroner i dagpenge. Det beløb vil regeringen sænke til 9500 kroner.
For ikkeforsørgere over 30 år skal beløbet sænkes til 12.000 kroner.
Samtidig foreslår regeringen, at dimittendernes ordinære dagpengeperiode reduceres fra to til et år.
Dagpengesatsen forhøjes og nedtrappes
På dagpengeområdet vil regeringen indføre en trappemodel. I udspillet bliver der lagt op til, at dagpengemodtagere, der kommer fra beskæftigelse, skal kunne få op til 24.500 kroner om måneden de første tre måneder. Det svarer til en forhøjelse på cirka 5000 kroner om måneden.
Herfra falder beløbet til den sats, der er i dag.
Derudover kan langtidsledige kontanthjælpsmodtagere se frem til en kontant bonus på 5000 kroner, hvis de formår at komme i job eller uddannelse.
For at blive kvalificeret til bonussen skal de have været på kontanthjælp i mindst ét år samlet de sidste tre år.
37-timers aktiveringspligt
I betræbelserne på at få flere indvandrere ud på arbejdsmarkedet vil regeringen indføre, hvad den kalder en ny 37-timers arbejdslogik.
I det ligger et mantra om, at kan man ikke forsørge sig selv, skal man have pligt til at deltage og bidrage med, hvad der svarer til en almindelig arbejdsuge for at modtage den fulde ydelse fra det offentlige, lyder det i udspillet.
- Hvis man ikke møder op om morgen, får man ikke sin ydelse, siger Mette Frederiksen.
Målet er ifølge udspillet, at alle borgere med et integrationsbehov på sigt omfattes af et krav om en 37-timers arbejdspligt.
I første omgang vil målgruppen for en 37-timers arbejdspligt være alle modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse (SHO-ydelse) samt uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere, som har været i kontanthjælpssystemet i tre ud af fire år, og som ikke har bestået minimum Prøve i Dansk 2 eller gennemført 6. klasse. Det svarer til en målgruppe på cirka 20.000 personer.
Højere fribeløb for SU-modtagere
Regeringen foreslår, at man hæver beløbet for, hvor meget man må tjene ved siden af sin SU med 4000 kroner om måneden. I dag er beløbsgrænsen 13.542 kroner om måneden.
Modregning i pension afskaffes
Under corona blev det midlertidigt indført, at folke-, senior- og førtidspensionister blev gjort uafhængige af arbejdsindkomsten fra en beskæftiget partner.
Den ordning vil regeringen nu gøre permanent, så det på den måde bedre kan betale sig at arbejde, selvom ens partner er gået på pension.
Det gøres muligt ved dels at øge skatten på aktiegevinster og dels ved at fjerne den grønne check for nogle grupper.
Gevinst ved videreuddannelse
For at få uddannet flere faglærte foreslår regeringen, at man permanent giver ufaglærte og faglærte med en forældet uddannelse, som er fyldt 30 år, muligheden for at få 110 procent af dagpengesatsen, hvis de tager en ny faglært uddannelse.
Højere fagforeningsfradrag
For at tilskynde at flere danskere organisere sig i fagforeninger vil regeringen øge det fradrag, man kan få for fagforeningskontingent fra 6000 kroner til 7000 kroner.
Samtidig vil regeringen blandt andet gøre fradragsretten for private lønforsikringer betinget af et årligt bidrag til a-kasse på 1300 kroner.
Investering i uddannelse, forskning og grøn omstilling
Regering vil med udspillet også "investere i fremtiden", som den udtrykker det. Derfor vil den årligt afsætte 4,5 milliarder kroner til:
- Forbedring af kvaliteten på uddannelsesområdet (2,5 milliarder). Regeringen vil blandt andet investere i tre nye klimaerhvervsskoler
- Forskning (1 milliard)
- Grøn omstilling (1 milliard)
Billigere el
Regeringen foreslår at lempe den almindelige elafgift og understøtte den grønne omstilling med et tidssvarende afgiftssystem.
I udspillet lægges der op til at nedsætte den almindelige elafgift gradvist med 23 øre/kWh frem mod 2030.
Nye øjne på erhvervsstøtten
Regeringen foreslår at nedsætte en ekspertgruppe, der skal se med friske øjne på de 42 milliarder kroner, der i dag bliver uddelt i erhvervsstøtte.
Ekspertgruppen skal komme med anbefalinger til, hvordan der årligt kan frigøres mindst tre milliarder kroner.
Heraf skal en milliard anvendes til at gøre det forøgede fradrag for virksomhedernes udgifter til forskning og udvikling permanent. De resterende mindst to milliarder kroner årligt skal investeres i uddannelse og grøn omstilling.
Aktiegevinster skal finansiere
Finansieringen af regeringens udspil skal dels finansieres gennem overskuddet på statsbudgettet fra den øgede beskæftigelse samt en øget aktiebeskatning.
I dag skal man betale 42 procent i skat, hvis man har en aktiegevinst på mere end 56.500 kroner. Det vil regeringen hæve til 45 procent.
Kilde: TV2.dk