Fejring af sidste skoledag endte i slagsmål – 15-årig anholdt

 Fejring af sidste skoledag endte i slagsmål – 15-årig anholdt

Tre personer endte i slagsmål til sidste skoledag på Fjordparken i Hobro.

En række 9. klasse-elever fejrede i fredags sidste skoledag på Fjordparken i Hobro.

Om eftermiddagen udviklede festdagen og markeringen af et afsluttet skoleforløb sig til et slagsmål blandt tre perosner.

En af de tre personer, som var indblandet i slagsmålet var en 15-årig dreng, der nægtede at forlade stedet, da han blev bedt om det, og politiet måtte til sidst skride til anholdelse af den 15-årige dreng.

Det oplyser Nordjyllands Politi i døgnrapporten.

Efter anholdelsen skulle den 15-årige dreng visiteres, og her valgte han at stikke af fra politiet. Kort efter at være stukket af blev han fanget af en civil politipatrulje.

Det fremgår ikke af døgnrapporten, om den 15-årige dreng vil blive sigtet for vold eller for ikke at adlyde politiets ordre.


Seneste nyt

fra Nordjylland