Femårig druknet tæt ved børnehave

Den femårige pige var i en kort periode forsvundet fra børnehaven.

Mandag formiddag modtog Nordjyllands Politi en anmeldelse om en tragisk ulykke i Frejlev i Aalborg.

En femårig pige fra Specialbørnehaven Væksthuset var afgået ved døden efter en tragisk drukneulykke. 

Pigen var kortvarigt forsvundet fra børnehaven. Efterfølgende fandt personalet hende død i et bassin tæt ved.

- Der er tale om en dybt tragisk ulykke, og alle er meget chokerede. Vi er i øjeblikket i færd med at undersøge sagen og forløbet før, under og efter denne tragiske ulykke, siger politikommissær Michael Olesen.

Krisehjælp og ekstra støtte

Der er igangsat initiativer for at tage hånd om alle børn, ansatte og forældre i børnehaven. Der er ligeledes indkaldt ekstra personale, mens kommunens kriseteam er til stede på institutionen for at tage hånd om voksne og børn med behov for støtte. 

De pårørende er underrettet. 


Seneste nyt

fra Nordjylland