Du kan se hele inslaget med Han her

Det kribler i kroppen på 74-årige Hans Kokholm fra Nykøbing. Udlængslen og lysten til at trodse de største have har taget hårdt fat i ham.

Igen.

- Det er oplevelsen. Og det er havet, siger han med et smil, der ser ud som om, det kommer fra en lille dreng et sted inde i den efterhånden modne sejler.

Siden han var dreng, har han været vild med vandet, og drømmen om at sejle har formet hans liv i stort og småt. Nu er den garvede sejler i færd med at planlægge endnu et togt. En årelang sejlads.

Der mangler nemlig noget på søkortet med de mange streger, som hænger på førstesalen hjemme hos Hans Kokholm. Det er på en måde noget, som har trukket i ham, siden han var en lille dreng. Det er havet og det er drømmen om at rejse og opleve og om at trodse de sværeste forhold.

Han har rundet de fleste skarpe hjørner på planeten i sejlbåd, men han mangler Kap Horn.

 - Man kan godt kalde det at bekæmpe havet. At vide, at jeg kan klare det. Jeg har viljen. Og selvfølgelig også evnerne. Jeg tror, det er det, der drager en, forklarer Hans Kokholm.

Sidst Hans Kokholm var på langfart, var han væk i mere end fire år. Hans Kokholms kone, Birthe Kokholm, bliver hjemme i Nykøbing, når globetrotteren stikker af på de længste rejser. Hun ved godt, hun har giftet sig med en mand med kriblende sejlerdrømme.

- Ja, det vidste jeg også godt, inden jeg sagde ja til ham, siger hun og griner.

Sammen har de sejlet længere omkring end de fleste, men de helt store eventyr på tværs af kloden får Hans Kokholm lov at nyde alene.

Men hun tvivler på, at han kommer af sted på den lange tur syd om Kap Horn.

- Jeg har så tit sagt til ham, at "jeg tror ikke, du når det". Jeg vil ønske det for ham, men jeg tror ikke, han når det, siger Birthe Kokholm.

Altid det med vand

Hans Kokholm har boet sammen med sin hustru Birthe Kokholm i Nykøbing i mere end 50 år. Han er vokset op i Gudum mellem Struer og Lemvig, og det var Limfjorden, der blev det første "store vand", Hans Kokholm prøvede kræfter med.

- Jeg var 11 år, da jeg fik den første jolle. En Kåg, som vi kaldte det. Så lå min lillebror og jeg i Nissum Bredning og fiskede, fortæller han.

- Det var bare en del af vores liv. Altid noget med vand.

Som 15-årig stak han til søs og sejlede ud af dansk farvand for første gang.

Som andre drenge, der gerne ville ud at se verden i en fart dengang, fik han hyre som messedreng på et af ØK's store handelsskibe, Basra.

- Så var det ellers til Kuala Lumpur i Malaysia og losse. Så til Singapore, Bangkok, Hongkong, Filippinerne og så om til Shanghai og op ad Yangtze-floden.

- Det var en fantastisk tur, og turen tilbage til København var mindst lige så fantastisk, siger han med lys i øjnene.

Slukkede sejlerdrømme 

Men selv om den 15-årige Hans Kokholm selv syntes, at nu var karrieren valgt, så havde hans mor nu en anden opfattelse.

- Min mor og min storesøster syntes ikke om det. Det var ikke et liv at være skibskok, fortæller Hans Kokholm.

I stedet kom han i lære på værftet i Struer, hvor han blev maskinist. Det lugtede heldigvis så meget af vand, at det lige kunne gå. Efter eksamen tog han en tur i søværnet, hvor han sejlede både i Grønland og Færøerne. 

- Og så var det jo meningen, at når jeg så kom hjem, så skulle det være. Så var jeg en sømand, og så skulle jeg bare ud at sejle på langfart, husker Hans Kokholm.

Men igen kom der noget i vejen.

- Det var til enkebal i Thisted. Damerne skulle byde op. Jeg ved ikke lige, hvorfor jeg fik øje på ham, griner Birthe Kokholm.

- Men det gjorde jeg, siger hun.

Dansen den aften i Thisted blev starten på et indtil videre mere end 50-årigt ægteskab. Men samtidig med at parret flyttede sammen og stiftede familie, måtte Hans Kokholm lægge drømmen om verdenshavene på is igen.

Et hul i forhaven

Hans Kokholm flyttede til Nykøbing, hvor ægteparret sammen kørte et smedeværksted i mange år.

Men i 1996 købte Hans og Birthe Kokholm sammen sejlbåden 'Joy'.

I de følgende år sejlede de sammen som familie i ferier og weekender i danske farvande og til Norge og Sverige.

Sejlturene pustede nyt liv i Hans Kokholms langtursdrømme. Børnene var fløjet fra reden, og nu skulle det være.

I 1998 gravede Hans Kokholm en dag et stort hul i forhaven. Ovenpå byggede han sit eget interimistiske bådværksted. De næste tre år brugte han al sin fritid på at skille båden Joy ad og sætte den sammen igen, så alt var klart til langturssejlads.

Fire år plus det løse

I 2001 stak han endelig til søs på en jordomrejse, der tog ham hele vejen rundt om kloden. Hans Kokholm var væk i fire år, to måneder og seks dage, før han igen sejlede op gennem Limfjorden og tilbage til havnen i Nykøbing. Uden sin hustru.

- Hvis han gerne ville det, så syntes jeg, han skulle gøre det. Men han skulle ikke regne med, at jeg ville med, siger Birthe Kokholm.

For Hans Kokholm blev rejsen på fire år den slags eventyr, han havde drømt om, siden han var dreng.

- Man oplever så fantastisk meget. Man møder mange forskellige mennesker, hvor man kommer frem. Det er en hel livsstil for sig, forklarer Hans Kokholm. 

På rejsen havde Hans Kokholm forskellige gæster ombord. Nogle gange sejlede han med en gæst fra et sted til et andet, og andre gange sejlede han alene i dagevis.

- Man skal ikke være angst for det. Så skal man lade være med at tage af sted, siger han.

- Jeg er ikke nervøs for ham, siger Birthe Kokholm og understreger, at han tænker sig om.

- Den eneste gang, jeg har været bange, var engang, hvor der gik tre dage, hvor jeg ikke havde hørt fra ham. Så udsendte jeg, det man kalder en efterlysning, og så reagerede han med det samme. Det viste sig så, at han havde sendt mig beskeder. Jeg havde bare ikke kunnet hente dem, fortæller Birthe Kokholm. 

Ægtefolk igen

Birthe Kokholm rejste flere gange ud og besøgte sin mand og sejlede med i nogle uger undervejs. Og Hans Kokholm fløj hjem og var med, da Birthe Kokholm rundede de 50 år. Men i det store hele var det fire år plus det løse med tusindvis af sømil imellem ægteparret.

- Det kan godt være, det lyder lidt mærkeligt, men jeg syntes ikke, de fire år var lang tid. Det var selvfølgelig også, fordi jeg havde noget at se til. Jeg havde vores børn, mit arbejde og venner og familie og alt det der, siger Birthe Kokholm og tilføjer:

- Det er jo ikke sådan, at man ikke taler med hinanden. Vi var i kontakt de fleste dage.

Imens Hans Kokholm fik nye venner i Stillehavet, fik Birthe Kokholm nye venner i kirkekoret og en ny hverdag uden sin mand hjemme i Nykøbing. 

Det var først, da han og 'Joy' var tilbage i Nykøbing, at det begyndte at føles underligt.

- Jeg var da spændt på det. Det er ingen hemmelighed. Nu havde jeg også været alene længe. Jeg havde min hverdag herhjemme, og han havde sin på båden, forklarer Birthe Kokholm.

Den første uge, Hans Kokholm var tilbage efter jordomrejsen, blev han boende på 'Joy' nede i havnen.

- Jeg skulle lige finde mig selv, siger Hans Kokholm.

- Så spurgte jeg ham, om ikke vi skulle tage os et glas rødvin og sætte os til at se en TV-Avisen. Så sagde han; "Birthe, TV-Avisen, det siger mig ingenting". Så tænkte jeg "nå, har han taget skade af at være ud at sejle", fortæller Birthe Kokholm.

Drømmen om Kap Horn

De fandt dog hverdagsrytmen og hinanden igen, Hans og Birthe Kokholm.

Men nu rumsterer det altså igen inde i hovedet på den garvede sejler. Siden jordomrejsen har han sejlet på flere sejlture, som de fleste mennesker nok ville betegne som lange.

For eksempel tre måneders sejlads til Svalbard, men turen syd om Kap Horn kommer til at tage mere end to år, vurderer han, imens han kigger på søkort hjemme på kontoret på førstesalen.

Selv om han ikke længere har smedeværkstedet, så har Hans Kokholm en del arbejde på havnen i Nykøbing. Han holder også foredrag om sine rejser, og hans efterhånden ret omfattende erfaring som sejler betyder, at mange søger hans råd til stort og småt.

Så udover at 'Joy' kræver en helt stor gennemgang igen, inden Hans Kokholm kan realisere drømmen om endnu en lang sejlads, skal han også finde ud af at få sagt fra til nogle af alle de projekter, han hjælper til med.

Det mener i hvert fald Birthe Kokholm.

- Han har alt for meget at se til på havnen. Og han kan ikke sige nej, siger hun med et grin.

Selv om hun siger, hun ikke rigtig tror på, at han får gjort sig klar til endnu en stor tur, så håber hun det for ham. Hun har i hvert fald ikke tænkt sig at stille sig i vejen.

- Drømmen forsvinder aldrig for ham. Det ved jeg godt, siger hun.

Og Hans Kokholm ved godt, at han er godt gift.

- Den frihed, hun har givet mig, er helt fantastisk. Den frihed tror jeg ikke, der er mange, der får, siger Hans Kokholm.

- Han skal have lov til det, han gerne vil. Han giver også mig lov til det, jeg gerne vil. På den måde er vi sådan set meget solidariske overfor hinanden i vores forhold, siger Birthe Kokholm.

Går alt efter Hans Kokholms plan, bliver han klar til at sejle ud i løbet af det næste års tid.