Kørelærer håber, at lang ventetid til teoriprøver nu er fortid

Færdselsstyrelsen overtager hele kørekortområdet - nordjysk kørelærer håber, det kan få bragt ventetiden ned på at tage kørekort.

Der har længe været en prop i systemet hos kørelærer Torben Nørgaard Jensen, når hans elever skulle til teoriprøve.

- Jeg har haft forespørgsler helt fra København og Randers om muligheden for at tage teoriprøven her på grund af de høje ventetider. 

Men fra onsdag er det ikke længere politiet, der bedømmer eleverne ved køreprøverne. I stedet er det en sagkyndig fra Færdselsstyrelsen, der sidder med i bilen under den praktiske prøve. 

Det håber Torben Nørgaard Jensen vil ændre på situationen. 

- Jeg forventer, at det på sigt bliver godt, og at ventetiden på teoriprøverne kan bringes ned, siger han.

Kørelærer Torben Nørgaard Jensen er positiv over, at hele kørekortområdet nu bliver samlet.
Kørelærer Torben Nørgaard Jensen er positiv over, at hele kørekortområdet nu bliver samlet.
Foto: Mick Knive Anderson / TV2 Nord


Flere steder at tage prøven

Den nordjyske kørelærer forventer ikke, at det får betydning for køreprøven, at det ikke længere er politiet, der kører med under køreprøven.

- Det bliver nogle af de samme medarbejdere, som er blevet overflyttet til Færdselsstyrelsen, så jeg tror ikke, det betyder noget for eleverne, siger Torben Nørgaard Jensen.

Med Færdselsstyrelsens overtagelse af hele kørekortsområdet, bliver der blandt andet flere steder, hvor man kan tage teoriprøven.

Gebyret for en køreprøve stiger samtidig fra 600 kroner til 1000 kroner.

I Færdselsstyrelsens pressemeddelelse er der er en liste over hvilke byer, man nu kan tage køreprøven i.


Seneste nyt

fra Nordjylland