Malkede én kommune, mens han arbejdede i en anden

Manden er tiltalt for uberettiget at have modtaget sygedagpenge fra Aalborg Kommune.

En 42-årig mand fra Himmerland blev tilbage i 2019 lidt for kreativ, og nu falder hammeren i form af en sag ved Retten i Aalborg, hvor han er tiltalt for uberettiget at have modtaget sygedagpenge.

Det fremgår af anklageskriftet, at når manden møder i retten, så har han tænkt sig at tilstå, at han malkede Aalborg Kommune for sygedagpenge, samtidig med at hans rent faktisk også arbejdede i Randers Kommune.

Foromtale af retssag

Denne artikel er en foromtale af en retssag. Det betyder, at artiklen er skrevet ud fra retssagens anklageskrift.

De tiltalte, der er nævnt i artiklen, er ikke dømt. Hvis man er tiltalt i en retssag, så har anklagemyndigheden vurderet den sag, politiet har arbejdet på og besluttet at rejse tiltale i retten.

Retsmødet for denne sag er fastsat til onsdag 5. oktober ved Retten i Aalborg.

Her vil de tiltalte samt eventuelle vidner blive indkaldt og afgive forklaring, hvorefter sagen vil blive afgjort.

Ifølge anklagerne stod det på fra marts 2019 til og med udgangen af oktober samme år, og samlet set betød det, at der løb knap 122.000 kroner ind på mandens konto fra Aalborg Kommune - samtidig med at han altså hævede sin løn fra Randers Kommune.

Udover en straf for overtrædelse af straffeloven, så venter der også manden et erstatningskrav fra Aalborg Kommune.

Som allerede nævnt er der lagt op til en ren tilståelsessag fra den 42-åriges side.


Seneste nyt

fra Nordjylland