brix og jørgensen. Foto: Simon Hougaard / TV2 Nord
Opdateret: 22. januar 2023
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Ny sportspodcast uden alle klicheerne

Foto: Simon Hougaard / TV2 Nord

Mogens Jørgensen og Simon Brix Frederiksen er værter på TV2 Nords nye sportspodcast.

I "3. halvleg med Brix og Jørgensen" dykker de to sportsentusiaster ned i aktuelle emner og inviterer sportspersonligheder ind til en snak i studiet.

Find "3. halvleg med Brix og Jørgensen" på Spotify, og kom med i podcaststudiet tirsdag 24. januar klokken 19.50 på TV2 Nord Salto.

En ny podcast ser dagens lys på TV2 Nord. Fremover kan man lytte til “Mandagstræneren” og “Portrættet” i serien “3. halvleg med Brix og Jørgensen”.

Værterne er Mogens Jørgensen og Simon Brix Frederiksen, der udover at være journalister på TV2 Nord er glødende sportsfans.

- Der var vist nogen, der var ved at være trætte af at høre os sidde og snakke om sport nede i kantinen, så vi blev bedt om at lave en podcast om sport i stedet, siger Mogens Jørgensen med et grin.

Tredje halvleg med Brix og Jørgensen. Foto: Simon Hougaard
I første afsnit gæster Mads Justesen studiet. Foto: Simon Hougaard

I “Portrættet” inviterer værterne nordjyske sportspersonligheder ind til en snak, og i samtalen er der indlagt det benspænd, at gæsterne ikke må bruge de sportsklicheer, som ellers bliver benyttet til hudløshed i interviews med sportsfolk.

- Gæsterne må ikke sige “man” og “det er klart”, for de formuleringer er vi ved at få galt i halsen, siger Simon Brix Frederiksen.

I første afsnit af "3. halvleg med Brix og Jørgensen" medvirker den tidligere Superligastjerne Mads Justesen, og han afslører blandt andet årsagen til sit bratte farvel til Hobro IK.

Der var vist nogen, der var ved at være trætte af at høre os sidde og snakke om sport nede i kantinen

Mogens Jørgensen

I “Mandagstræneren” dissekerer værterne et aktuelt emne i sportens verden.

- Det kan for eksempel være AaBs krise eller Aalborg Håndbolds nye stjerneindkøb. I bedste sportsånd er vi mandagstrænere, og vi er både gammelkloge og mavesure, siger Simon Brix Frederiksen med et glimt i øjet.

En guldgrube af anekdoter

Mogens Jørgensen har en fortid som centerforward for AaB, som han nåede at spille 90 kampe og score 20 mål for i perioden 1978-1986. Han var blandt andet med, da AaB sikrede sig oprykning til 1. Division.

Mogens Jørgensen_profilfoto. Foto: Jan Odgaard
Mogens Jørgensen kan snart fejre 35 års jubilæum på TV2 Nord. Foto: Jan Odgaard

Et brækket ben blev punktummet for den professionelle fodboldkarriere, og i stedet blev Mogens Jørgensen ansat som en af de første medarbejdere på det dengang nyopstartede TV2 Nord, hvor han i 2023 kan fejre 35 års jubilæum.

- Mogens er en legende og en nordjysk sportspersonlighed selv. Han har en guldgrube af anekdoter, fordi han har stået på sidelinjen i så mange år, siger Simon Brix Frederiksen.

Tredje halvleg med Brix og Jørgensen. Foto: Simon Hougaard
Foto: Simon Hougaard

Som sportsreporter har Mogens Jørgensen dækket stort og småt, både til nyhederne og i serier som “Skæve ben i Skæve” og “Ulsted: Nordjyllands dårligste fodboldhold?”

- Det har været en stor oplevelse at komme ud og møde alt fra motocross-kørere til Mikkel Hansen, siger Mogens Jørgensen.

Simon Brix Frederiksen introducerer sig selv som “falleret fodboldtalent” i podcasten. Han har spillet 294 kampe for Gug Boldklub, og så har han stået på tribunerne ved et utal af kampe.

Simon Brix 060922©Jan Odgaard-1. Foto: Jan Odgaard / TV2 Nord
Simon Brix Frederiksen blev ansat på TV2 Nord i 2022, og han har tidligere været på DR Nordjylland og B.T. Aalborg. Foto: Jan Odgaard / TV2 Nord

- Jeg er sportsnørd med stort S, siger Simon Brix Frederiksen.

Drømmer om særlig gæst

Passionen for sport er ikke til at tage fejl af, når makkerparret sætter sig bag mikrofonerne i podcaststudiet.

- Vi snakker i munden på hinanden, så man skal være hurtig, hvis man vil have et ord indført, siger Mogens Jørgensen og griner.

Tredje halvleg med Brix og Jørgensen. Foto: Simon Hougaard
Træner for Aalborg Håndbold, Stefan Madsen, gæster studiet. Foto: Simon Hougaard

Ingen sportsgren er for lille til at blive vendt i "3. halvleg med Brix og Jørgensen", omend fokus i særdeleshed vil være på de sportsgrene, som Nordjylland er særligt dygtige til.

- Vi vil fortælle nordjyderne det, de ikke vidste, de gerne ville vide om nordjysk sport og nordjyske sportspersonligheder, siger Simon Brix Frederiksen.

Drømmen er at få Mikkel Hansen ind

Simon Brix Frederiksen

Særligt én sportpersonlighed håber værterne på at få på besøg en dag.

- Drømmen er at få Mikkel Hansen ind og få den snak, man aldrig har fået med Mikkel Hansen, siger Simon Brix Frederiksen.

Find "3. halvleg med Brix og Jørgensen" på Spotify, og kom med i podcaststudiet tirsdag 24. januar klokken 19.50 på TV2 Nord Salto.


Mary og Frederik. Foto: Kongehuset

Foto: Kongehuset

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Kongeparret løftede også sløret for deres sommerplaner.

Langt fra fotografers søgelys og nysgerrige blikke har Kong Frederik og Dronning Mary aflagt diskret besøg i det nordjyske. 

Turen gik til Frederikshavn, hvor Kongeskibet Dannebrog ligger i vinterhi på Flådestation Frederikshavn. 

Vintermånederne bliver brugt på forskellige renoveringsopgaver på skibet forud for årets sejladser og ikke mindst det traditionsrige sommertogt. 

Kongeparret fik en rundvisning på Dannebrog og et indblik i de igangværende projekter ombord, som de kan glæde sig til at nyde de endelige resultater af på årets sommertogt. 

Frederik og Mary kongen og dronning kong. Foto: Kongehuset
Foto: Kongehuset
Frederik og Mary kongen og dronning kong. Foto: Kongehuset
Foto: Kongehuset
Frederik og Mary kongen og dronning kong. Foto: Kongehuset
Foto: Kongehuset

Afgang til maj

Kongehuset offentliggjorde onsdag billeder fra det royale besøg i Frederikshavn, og samtidig blev sløret løftet for en smule af parrets sommertogt i det lille kongerige. 

6. maj går kongeparret ombord på Dannebrog for at markere den officielle start på skibets sæson. 

Derudover ligger det fast, at kongeparret gennemfører et sommertogt i dagene 1.-4. juni, hvor kursen dog ikke sættes mod nordjyske destinationer, men mod Odense, Norddjurs og Holbæk Kommune.

Royale nordjyder må således leve på minderne fra sidste år, da det traditionsrige sommertogt gik til Thisted, Frederikshavn og Læsø Kommuner. 

Traditionen går flere generationer tilbage i kongefamilien. Det var Kong Frederiks oldefar, Christian 10., der indførte traditionen. 


Frosten driller: Hestes vandtrug fryser konstant til

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Frosten giver udfordringer flere steder i landsdelen.

Formand Jens Orla Nielsen er på sin nu daglige isrunde på Hornum Ulstrup Rideskole.

Her får hestenes vandkopper et par bank hver morgen.

- Hvis de ikke lige har brugt dem, så kan de godt fryse til is i løbet af natten, siger han.

I ridehallen er hesten Portobello i gang med træningen. Det lader sig kun gøre, fordi rideskolen forudså frostvejret og fik sikret underlaget i tide.

 - Altså, vi fik en givet en ordentlig omgang salt, dengang det lige frøs allerhårdest til at starte med, og det kunnet holde den, siger Jens Orla Nielsen.

 Værre er det på hestenes folde. Her skal vandkarret tilses flere gange om dagen.

 - Det fryser jo. Der er det så, at vi har den her pæl, hvor vi skal stå og rode lidt med den flere gange om dagen, siger Jens Orla Nielsen og slår isen i stykker.

I den varme 'habit'

21 kilometer nordpå er et par tømrere i sving på havnen i Løgstør. Her lader de heller ikke isen stoppe dagens arbejde med en ny bådebro.

- Tricket er god påklædning, siger tømrer Erik Søe fra Bedsted Thy.

- Det er ikke sikkert, at det ser så smart ud. Men en god Harboørehabit, og noget varmt at drikke i pauserne, så går det.

PH 040226 19 IN Langvarig frost - udfordringer Still. Foto:
Erik i 'habitten'.

Det kolde vejr ser kun ud til at fortsætte - ifølge prognoserne rammer et nyt stort snevejr torsdag og fredag.

Se mere om udfordringerne med frosten i videoen herunder:


Flere minutter i isnende havvand: - Vejrtrækningen beroliger kroppen

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Sælhundene Vinterbadeklub i Hals har hakket hul i isen og nyder det ekstra kolde gys efter en tur i saunaen. TV2 Nords reporter Stefan Reiter sendte live med de garvede vinterbadere i det isnende vand og lykkedes med at holde sig i vandet i flere minutter.

Ha' de vigtigste nordjyske nyheder lige ved hånden.