Opråb til landmænd: Nu har fodersaft forurenet flere vandløb

- Det skal jo ikke kunne ske.

Sådan lyder det fra Christina Rosenkilde Jepsen, leder af Team Miljø og Landbrug i Hjørring Kommune. Trods utallige breve og opfordringer står kommunen med et træls, tilbagevendende problem. 

"Hjørring Kommune har i den seneste tid desværre konstateret flere vandløbsforureninger i forbindelse med overløb af ensilagesaft," lyder det i en Facebook-opdatering fra kommunen. 

Ensilage er syregærede, grønne planter, der bruges som foder - og med al den nedbør, der kommer for tiden, så løber der saft fra de anlæg, landmændene opbevarer foderet i og ud i kommunens åer.

- Der er rigtig meget næringsstof i foderet, og det er bakterierne i vandløbene jo vilde med. Så blomstrer de op og optager ilt, forklarer Christina Rosenkilde Jepsen og fortsætter:

- Forureningen kan være sket, fordi pumper har svigtet, et afløb har været dækket, eller at der er blevet sprinklet på jorde, der var vandmættede. 

Ikke første gang

I takt med, at nedbørsmængderne i disse år stiger, stiger problemet med den forurenende fodersaft i vandløbene også. 

Derfor er det ikke første år, kommunen opfordrer med landmændene til at få styr på deres foderopbevaring - de såkaldte ensilagepladser.

- Vi havde også fokus på det sidste år og forrige år, hvor vi ligesom nu også sendte breve ud, siger Christina Rosenkilde Jepsen, der ikke forventer, at problemet vil skrumpe i omfang:

- Vi kommer også til at have fokus på det fremadrettet.

Sluppet billligt

Heldigvis er ikke sket varige skader på vandløbene, fordi forureningen er sket i vintermånederne, som udover store mængder nedbør også betyder meget vandgennemstrømning og lave temperaturer, forklarer Poul Træholt, naturmedarbejder Hjørring Kommune.

- Vi har ikke set døde fisk eller insekter, og der har været en normal koncentration af ilt. Men over kortere strækninger har det haft indvirkninger på vandløbene, siger han.

Og fordi det er lykkes at finde og stoppe kilden til forureningen i alle vandløbene, så er skaden til at genoprette.

- Lige så snart næringen er omsat, så forsvinder lammehalerne igen. Der går måske et par uger, lyder den optimistiske melding fra Poul Træholt.

Håber, landmænd vil tjekke efter

De første til at opdage forureningen er ofte lystfiskerne, hvis ikke landmændene selv gør det.

- Så laver vi kildeopsporing for at finde ud af, hvordan det er sket, hvor vi tager ud til den pågældende landmand og finder ud af årsagen, siger Christina Rosenkilde Jepsen. 

Men der kan være steder, man ikke opdager forureningen.

Derfor er det seneste tiltag fra kommunen at uddanne flere medarbejdere i at genkende faresignalerne i vandløbene. Blandt andet hos Park og Vej.

- Så ved de, hvad de skal se efter, når de alligevel er derude. Jo flere øjne på, des bedre, slutter Poul Træholt.