Miljøminister Magnus Heunicke siger, at en national handlingsplan er på tegnebrættet.
Det er et problem, som er blevet ignoreret gennem årtier.
Sådan siger en af Danmarks førende eksperter i PFAS-forurening, professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet og medlem af Sundhedsstyrelsens ekspertgruppe, Philippe Grandjean, efter en rundspørge foretaget af TV 2 har vist, at der i hver femte kommune er konstateret PFAS over grænseværdien for drikkevand i en eller flere vandboringer.
- Jeg er ikke spor overasket. Det her er et alvorligt problem, som vi har ignoreret i årtier, og som vi på en ansvarlig måde må tage hånd om, siger Philippe Grandjean til TV 2.
Problemet med PFAS-forurening er de seneste år vokset, mens myndigheder og forskere løbende er blevet klogere på omfanget og de afledte konsekvenser for mennesker og natur.
PFAS i drikkevandsboringer
Antal drikkevandsboringer med indhold af PFAS over grænseværdien for drikkevand.
Danske Regioner oplyste i maj, at op mod 14.607 steder i Danmark kan være forurenet med de sundhedsskadelige fluorstoffer.
- I tidens løb er der kommet mere og mere forskning til, som siger, at de her stoffer er langt mere giftige, end det vi optimistisk gik og troede. Men den gode nyhed er, at ingen bliver akut forgiftet af det her, siger Philippe Grandjean til TV 2
Man skal ikke bilde sig ind, at det her bliver nemt at komme af med. Vi har at gøre med et meget omfangsrigt problem
National handlingsplan mangler fortsat
I det nye regeringsgrundlag for SVM-regeringen, er der lagt op til udarbejdelsen af en national handlingsplan, der skal hjælpe med at afværge, inddæmme og oprense PFAS-forureninger.
Hvorfor er PFAS-stoffer farlige?
PFAS er en samlebetegnelse for en række flourholdige, svært nedbrydelige, miljøfarlige stoffer, hvoraf det mest kendte er PFOS.
Man optager stofferne i kroppen ved at indånde dem som støvpartikler eller gennem mad og drikke, mens gravide og ammende giver det direkte videre til foster/barn.
Stofferne er skadelige for immunforsvaret og kan blandt andet øge risikoen for visse former for kræft og for ufrivillig abort hos kvinder.
Lige nu frygter man, at 15.000 steder i Danmark er forurenet med PFAS.
Kilde: Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner
Ideen om en handlingsplan blev allerede lanceret af den forrige regering i august. Og den nytiltrådte miljøminister, Magnus Heunicke, siger, at det indledende arbejde med en handlingsplan er i gang, men at en kortlægning over PFAS-fund ved drikkevandsboringer først skal være på plads i begyndelsen af det nye år.
Ministeren understreger, at det ikke er til at sige, hvornår problemet kan være løst.
- Det kan ingen sige med troværdighed. Man skal ikke bilde sig ind, at det her bliver nemt at komme af med. Vi har at gøre med et meget omfangsrigt problem, som vi først nu begynder at kende omfanget og alvorsgraden af, siger miljøminister Magnus Heunicke til TV 2.
Han fortæller samtidig, at Danmark sammen med en række andre EU-lande arbejder på en udfasning og et forbud mod brugen af PFAS-stoffer på EU-niveau.
Professor: Det er uvelkomment, at jeg kommer med det her budskab
Trods meldingerne om en handlingsplan fra regeringen er professor Philippe Grandjean fortsat skeptisk over for indsatsen. Han mener, der mangler fokus på, hvordan man beskytter grundvandet nu og her.
- Jeg var lidt skuffet over regeringsgrundlaget. Selvom der stod, at man var indstillet på at forbyde de her stoffer, stod der ikke ét ord om alt det, der i øjeblikket forurener kommunernes drikkevand, og alt det som i fremtiden vil føre til forurening af os selv, vores børn og næste generation.
Vi skylder borgerne noget, fordi vi i årtier har tiet stillet om det her og gjort ingenting
- Det kræver altså en koordineret indsats, og den savner jeg, siger Philippe Grandjean.
Han er en af de i alt 14 medlemmer af den eksekspertgruppe, der blev nedsat af Sundhedsstyrelsen i september 2021. Formålet var blandt andet at ”rådgive om nyeste viden om helbredseffekter” af PFAS.
Philippe Grandjean kritiserede i juli Sundhedsstyrelsen for dels ikke at inddrage relevant forskning i ekspertgruppens arbejde, dels at nedtone problemet.
Og professoren i miljømedicin er fortsat er kritisk over for styrelsen, som han mener, arbejder aktivt for at holde diskussionen om PFAS nede på et niveau, hvor man ikke skræmmer borgerne. Samtidig mener han ikke, at betegnelsen "ekspertgruppe" er retfærdig.
- Det som Sundhedsstyrelsen kalder en ekspertgruppe, er jo hovedsageligt kollegaer, som beskæftiger sig med, hvordan sundhedsvæsenet skal reagere på den her slags ting, men som ikke er eksperter i PFAS, siger Philippe Grandjean.
Han mener fortsat, at han og andre PFAS-eksperters advarsler bliver overhørt i Sundhedsstyrelsen.
- De siger helst ingenting. Fordi det er uvelkomment, at jeg kommer med det her budskab. Vi skylder borgerne noget, fordi vi i årtier har tiet stillet om det her og gjort ingenting.
