Kommunal chef om indespærring: - Det er alvorligt, hvis det er rigtigt

Vesthimmerlands Kommune har klaget til Ankestyrelsen over Socialtilsyn Nords afgørelse om at fratage Bofællesskabet Rosenvænget 10 deres godkendelse.

I kommunen mener de ikke, at en beboer er låst inde 24 timer i døgnet, som Socialtilsynet skriver i deres rapport. Det forklarer Britta Bruun-Schmidt, som er chef for Psykiatri- & Handicap i Vesthimmerlands Kommune:

- Hvis der er en borger, der er låst inde 24 timer i døgnet, så er det ret alvorligt.

- Det står der i tilsynsrapporten, at der er.

- Det er rigtigt, men jeg siger stadig, at hvis det er rigtigt, så er det rigtig alvorligt, siger hun.

- Jeg skal bare lige forstå det rigtigt. Mener du at Socialtilsyn Nord lyver i deres rapport?

- Jeg siger, at det står i tilsynsrapporten. De er ikke derude 24 timer i døgnet. De er derude og tale med nogle medarbejdere om hvordan forholdene er og kigge på dørenes låse. Det har vi været i dialog med tilsynet om, og det er det, som vi har anket. Jeg kan sige, at man ikke må være låst inde. Det må man heller ikke i Byen i Byen, siger Britta Bruun-Schmidt.

Ifølge Psykiatri- & Handicapchefen er der uenighed med tilsynet om hvorvidt den unge udviklingshæmmede mand selv kan låse sig ind og ud af sin bolig.

Det var efter et uanmeldt tilsyn d. 19. juli sidste år, at Socialtilsyn Nord besluttede, at Bofællesskabet Rosenvænget 10 i Aalestrup skulle fratages deres godkendelse.

Kommunen flytter borgeren

Socialtilsynet fastslår i deres rapport, at den unge mand som er låst inde, er udenfor den målgruppe, som Bofællesskabet er godkendt til.

- Vi har fået flyttet borgeren, for vi er enige i, at borgeren ikke hører til der, og vi har indsat en ny ledelse, siger Britta Bruun-Schmidt.

Bofællesskabets daværende ledelse har også ændret i det offentlige system på nettet. Her har de justeret i alderen på målgruppen, så den passer til den borgergruppe, som man har i Bofællesskabet.

- Det gør man kun efter aftale med Socialtilsynet, hvis det er uvæsentligt, og det at ændre i målgruppen er ikke uvæsentlig, forklarer Britta Bruun-Schmidt.

Hvad har i gjort ved det?

- Det har man fået talt og påskrevet, at det må man ikke. Det tror jeg godt, at man ved nu, at det må man ikke, siger hun.

Se hele interviewet med Britta Bruun Schmidt her:

 

Bosteder svigter

Tanja Henningsen

play Overfald på bosted: Tanja var kastebold

80_percent,default_thumb

play Efter afsløringer og afskedigelser: - Vi har lavet fejl

bosteder

play Efter afsløringer om svigt: Endnu en chef fratræder

60_percent,default_thumb

play Mor undrer sig over besked: Du må ikke se papirerne om din datter

indlæs flere

Seneste nyt

fra Nordjylland