Et projekt, der skulle give billigere og grøn fjernvarme til forbrugerne i Dronninglund, bliver ikke til noget. Til trods for at eksperter blåstemplede projektet, valgte byrådet at sige nej. For borgerne betyder det, at varmepriserne nu er eksploderet.

En forhøjelse på 5000-6000 kroner på fjernvarmeregningen pr. husstand er ikke unormalt.

Splittet byråd

Fjernvarmeballaden i Dronninglund er endt med et splittet byråd og en fjernvarmebestyrelse, der har trukket sig. Nu anklages Brønderslev Kommune for at tjene penge på at sige nej til varmepumpeprojektet.

Kommunen får nemlig en millionindtægt i garantiprovision for et lån på 35 millioner kroner til fjernvarmeværket. Det er penge, der kun kan hentes hos forbrugerne.

- Fjernvarmestigningerne kom meget hurtigt - som en tyv om natten. Jeg betaler 5000 kroner mere om året. Det er en stigning på 50 procent. Rundt regnet betaler byen som helhed 8,5 millioner kroner for meget, siger Carsten Møller Nielsen, fjernvarmeforbruger i Dronninglund.

Carsten Møller Nielsen er borger i Dronninglund. Han var også formand i Dronninglund Fjernvarme, der var tæt på at få vedtaget et projekt med at hente energi op fra grundvandet til en varmepumpe.

- Det var en billig og bæredygtig løsning, der sammen med byens solfangeranlæg ville have gjort Dronninglund 85 procent grøn, siger Carsten Møller Nielsen.

Dansk Fjernvarme anbefalede varmt projektet.

- Projektet var undersøgt af dygtige rådgivere. Der var afleveret VVM-redegørelser, som blev godkendt af kommunen. Det var godkendt i Energistyrelsen. Vi i Dansk Fjernvarme havde også sat kryds. Det var et rigtig godt projekt, så teknisk var det hele på plads, siger Kim Behnke, udviklingschef i Dansk Fjernvarme og med på møderne i Dronninglund, da varmepumpeprojektet blev behandlet.

- Kommunens administration gik også ind for det. Det var kommunalpolitikerne, der vendte fingeren nedad, siger Carsten Møller Nielsen, den tidligere formand for Dronninglund Fjernvarme.

Frygtede for grundvandet

Forsigtighedsprincippet og bekymring for grundvandet fik stoppet varmepumpeprojektet.

- Der var ingen risiko for grundvandet. Det viste alle de tekniske undersøgelser. Ellers havde vi jo heller ikke fået grønt lys hele vejen igennem. Men borgere i Dronninglund har også følelser, fandt vi ud af. Og følelsen af, at der var en risiko, ville man ikke tage. Derfor sagde man nej tak, siger udviklingschefen i Dansk Fjernvarme.

Energistyrelsen var med på projektet i Dronninglund og ville give 4,5 millioner kroner i statsstøtte, men de penge mistede fjernvarmeværket, da varmepumpeløsningen ikke blev til noget.

- Det betyder, at borgerne i dag betaler en forhøjet varmepris. Hvis det projekt var blevet realiseret, så var priserne ikke steget, siger Carsten Møller Nielsen.

Han og den øvrige samlede bestyrelse gik af i protest mod hele forløbet.

- Det gik jo frem og tilbage med uenighed i byrådet. Der skulle også tre generalforsamlinger til i Dronninglund Fjernvarme, før der var flertal for at forkaste varmpumpeprojektet, siger Carsten Møller Nielsen

Poul Erik Andreasen er et af de byrådsmedlemmer, der hele vejen igennem gik ind for projektet.

- Det er en fornuftig udnyttelse af den energi, der er i grundvandet. Det var en meget skånsom måde at få energi på, siger Poul Erik Andreasen (S), Brønderslev Byråd.

Poul Erik Andreasen forstår ikke modstandernes frygt for forurening af grundvandet.

- Efter min mening var der meget overtro i den afvisning. Alle relevante myndigheder havde jo godkendt projektet og sagt, at det var helt i orden. Men så var der var nogle, der simpelthen benægtede fakta. De ville ikke være med til det, siger Poul Erik Andreasen.

Nyt millionlån

Milliontilskuddet fra staten røg. Dertil kommer, at fjernvarmen for nylig måtte tage et lån hjem på 35 millioner kroner.

- Det kræver en kommunegaranti, en garantiprovision på cirka 3,5 millioner kroner, som kun kan hentes hos fjernvarmeforbrugerne. På den måde tjener kommunen penge, når fjernvarmen investerer. Men det oprindelige projekt var selvfinansierende, og der behøvede man ikke at låne penge, siger Carsten Møller Nielsen.

De fleste borgere i Dronninglund, Asaa og Agersted har tilslutningspligt, så det er svært for dem at fravælge Dronninglund Fjernvarmeværk for at gå over til en mere bæredygtig energi som for eksempel varmepumpe eller solvarme. Det kan kun lade sig gøre ved at betale en afgift på 8000 kroner.

Skepsis vandt 

En skeptisk mavefornemmelse trængte sig på, da planen om varmepumpeløsningen i Dronninglund ramte borgmesterkontoret. For Brønderslevs borgmester, Mikael Klitgaard (V), er der hverken tale om overtro eller om at benægte fakta.

- Man pumper vand op, og det render ud i overfladen og ned igen. Den risiko var der mange, der ikke var villige til at løbe. Jeg var heller ikke, siger Mikael Klitgaard.

Forsikringer om nul risiko for grundvandet fra teknikere, Energistyrelsen og Dansk Fjernvarme overbeviser ikke borgmesteren.

- Jeg er faktisk lidt ligeglad med, hvad forskellige folk siger, og jeg synes tit, man oplever, at eksperter på forhånd har taget stilling og har en holdning. Jeg er valgt som politiker, og jeg træffer nogle beslutninger en gang imellem. Det kan man kritisere, men man er nødt til at have holdninger, når man sidder i et byråd.

Borgmesteren erkender, at fjernvarmeregningen er steget. Det sker ifølge ham, fordi projektet med varmepumper skulle undersøges grundigt, og også fordi kommunen nu har lånt over 30 millioner kroner til Dronninglund Fjernvarmes nye luft til vand-anlæg. 

- Om det bliver helt så billigt som med det andet anlæg, der blev afvist, det kan jeg ikke stå her og sige, men varmepriserne falder i et eller andet omfang. Fjernvarmens nye anlæg, der også er uden fossile brændstoffer, er mere sikkert, og vi skal tænke på, at der skal være grundvand til tusindvis af år fra nu af. Forsigtighedsprincippet måtte gælde her, siger Brønderslevs borgmester.