Nåede du ikke at få et? Nu kommer der flere startnumre til Royal Run
De første 7.500 startnumre til Royal Run i Brønderslev blev revet væk på rekordtid.
Tilbage stod skuffede motionister, som ikke fik et startnummer til den eneste nordjyske værtsby.
Nu med en konge i spidsen har de valgt at åbne for, at flere kan deltage i løbene.
I alt er 7.500 flere startnumre blevet åbnet fordelt i Brønderslev, Aarhus, Fredericia og København/Frederiksberg. Kun Kalundborg får ikke flere.
For Brønderslev betyder det, at de udvider fra de 7.500 til 9.000 startnumre.
Salget åbnes d. 31. januar klokken 10.00. Det kommer til at variere fra by til by, hvilke distancer der sættes til salg.