Hvis du sidder med fornemmelsen af, at den her vinter har været usædvanlig våd og nedbørstung, så er det ikke helt forkert. 2023 satte nemlig nedbørsrekord, og ifølge DMI er der allerede kommet 42 procent mere nedbør i 2024 end normalt.

I perioden 1961 til 1990 var der i gennemsnit 122 dage med nedbør - fra 2011 til 2020 var det steget til 135,6 dage med nedbør. Og særligt vintermånederne er sjaskvåde.

Det mærkes meget tydeligt hos landmand Kasper Pølund, der driver landbrug uden for Hallund i Brønderslev Kommune. Hans marker med vinterafgrøder står mange steder under blankt vand - og det er ikke et problem, han plejer at døje med.

- Det er første gang, jeg ser vand på de marker her. Det har den betydning, at det der er derunder, det er dødt og skal såes om, fortæller han til TV2 Nord.

Og det er ikke bare markerne med vinterhvede, der er ramt. Også stubmarkerne, der skal pløjes og tilsåes om få uger, står i blød.

- Sådan som det ser ud, kommer vi ikke igennem alle markerne om tre uger. Og når vi passerer den 20. marts, begynder det at koste udbytte. Jo senere vi kommer i jorden, jo dårligere udbytte til august, konstaterer han.

Rammer alle landmænd

Ifølge planteavlskonsulent Emil Christensen fra LandboNord er Kasper pølund langt fra den eneste.

- Der er faktisk ikke nogle landmænd, der ikke er ramt af vand. For nogle er det måske kun fem-10 procent af deres jord, for andre er det helt op imod 50 procent. Og der er ikke rigtig noget at gøre ved det lige nu. 

- På sigt skal vi nok kigge på at planlægge anderledes, sådan at de områder, der risikere at blive for våde ikke skal tilsåes med vintersæd. På den anden side er der så områder, der bliver mere tørkeramte, som skal vandes mere, og måske såes til med mere tørkeresistente afgrøder, forklarer han til TV2 Nord.

Kasper Pølund har altid set på det skiftende vejr som en del af charmen ved at være landmand. Men det er ved at være slut med charmen:

- Når det begynder at ramme dig på pengepungen, er det ikke så sjovt mere, afslutter han.