01:57

Formanden for Folketingets beskæftigelsesudvalg, nordjyske Bent Bøgsted (Dansk Folkeparti) går ind i sagen om Jan Christensen, der forgæves venter på at få lukket sag om arbejdsskade.

Bøgsted om arbejdsskadesag: Det er totalt urimeligt

Formanden for Folketingets beskæftigelsesudvalg, nordjyske Bent Bøgsted (Dansk Folkeparti) går ind i sagen om Jan Christensen, der forgæves venter på at få lukket sag om arbejdsskade.

- Det er totalt urimeligt.

Sådan lyder det umiddelbart fra Bent Bøgsted (Dansk Folkeparti), der er formand for Folketingets beskæftigelsesudvalg, efter han er blevet gjort bekendt med Jan Christensen fra Dronninglund, som på ottende år føler sig helt låst fast i sag om erstatning.

Jeg har svært ved at vurdere, hvorfor han har ventet så længe, men hvis han sag virkelig er færdigbehandlet, så lyder det helt vildt, at han bare skal vente på en underskrift. Det er ikke rimeligt, siger Bent Bøgsted.

Jan Christensen fra Dronninglund har flere erklæringer på, at hans ryg er ødelagt. Det skete i forbindelse med hans arbejde for godt otte år siden, men den dag i dag kæmper han stadig for at få sin sag endeligt afgjort.

Endeløse afgørelser og ankesager har været gennem systemet, og i foråret fik han så tilkendt førtidspension. Erstatningssagen kører på trods af den afgørelse stadig, og den melding Jan Christensen i foråret fik, om at sagen ville være afgjort til november, er nu ændret - igen.

04:15

Der er urimelige ventetider på en afgørelse i Arbejds-markedets Erhvervs-sikring

Luk video

Bent Bøgsted mener ikke, der er tale om en Arbejdsskadestyrelsen, der lider af uforudset opgaver - og ej heller mangler der arbejdskraft i styrelsen.

Han har netop vendt sagen med beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (Venstre), og de er enige om, at man nu vil forsøge at komme til bunds i sagen.

- Den sag skal vi have undersøgt, og den skal vi have lukket, fastslår Bent Bøgsted og tilføjer:

- Det er himmelråbende, at der kun mangler at sætte et stempel for at få lukket sagen.