Et nedlagt og ubeboet landsted ved Jerslev nedbrændte natten til fredag. Foto: Per Frank Paulsen (Arkiv)

Et nedlagt og ubeboet landsted ved Jerslev nedbrændte natten til fredag. Foto: Per Frank Paulsen

1 af 2

Landsted ved Jerslev nedbrændt

Et nedlagt landsted, som stod tomt, nedbrændte natten til fredag.

Efter at have været til salg gennem længere tid, bliver et nedlagt landsted ved Jerslev nu taget af boligmarkedet. Desværre ikke fordi de rette købere er dukket op, men fordi landstedet nedbrændte natten til fredag.

- Klokken 02.45 fik vi meldingen om, at det brændte på ejendommen, og da vi kom derud, kunne vi se, at huset var fuldstændig overtændt, siger vagtchef Poul Badsberg fra Nordjyllands Politi.

Huset stod tomt, og derfor er ingen kommet til skade ved branden. Da det desuden ligger relativt langt fra anden bebyggelse, er der heller ikke andre ejendommen, der har været i fare for at blive antændt, fortæller vagtchefen.

Politiet kan endnu ikke sige noget om årsagen til branden. Det er nu op til politiets teknikere at undersøge brandårsagen