Øko-køerne danser på øko-græsset
I dag er det øko-køernes årlige festdag. De er endelig blevet sluppet ud i friheden efter et halvt år i stalden. Det får dem til at danse af glæde.
De dansende økologiske malkekøer kom søndag på græs – og det var de glade for.
Det er nu altid dejligt at komme lidt ud efter lang tid inden døre. Og hvis man er ko – nærmere bestemt en økologisk ko, så er det så fedt at komme på græs igen, at der kommer gang i dansetrinene.
- lyder det bondemand Andreas Skjølstrup Larsen.
TV2 Nord var med på Vester Hebbelstrup ved Øster Brønderslev, da de økologiske køer danse af bare begejstring.
Alle økologiske malkekøer i Danmark er på græs i sommerhalvåret fra april til november. Og denne søndag kunne man opleve de økologiske malkekøer danse, når de kom ud på græs efter at have tilbragt vinteren i stalden.
65 økologiske gårde i Danmark holder Økodag, og her giver de økologiske køer traditionen tro en forårskåd danseopvisning, når stalddørene åbnes.
Økodag er Danmarks største nationale fødevare- og landbrugsbegivenhed. Projektet gennemføres af Økologisk Landsforening i samarbejde med de økologiske landmænd og deres mejerier.