Sammenstød: Bil væltede rundt på Tylstrupvej

To biler stødte mandag eftermiddag sammen på Tylstrupvej ved Hjallerup.

To personbiler stødte af uvisse årsager sammen på Tylstrupvej ved Hjallerup mandag eftermiddag. Den ene af de to biler fik sig så kraftigt et ryk ved sammenstøddet, at den væltede rundt på den ene side. 

Der var ifølge Nordjyllands Politi melding om, at en person var såkaldt teknisk fastklemt, det vil sige, at personen skulle tages ud af bilen ved at klippe taget af, for ellers ville der være risiko for at forværre den ryg- eller nakkeskade, som redningsberedskabet på stedet har vurderet er der.

Vagtchef Mogens Hougesen fra Nordjyllands Politi meddeler, at der dog ikke meldes om alvorlig personskade, derimod er der sket en del materiel skade på de to biler. 

 Uheldet skete klokken 17.28 muligvis i forbindelse med en overhaling og muligvis forårsaget af voldsom regn på vejbanen.


Seneste nyt

fra Nordjylland